ForsideHadsundÆldre Sagen Hadsund: 2022 har været et år med en del aktivitet

Ældre Sagen Hadsund: 2022 har været et år med en del aktivitet

- Annonce -

Nytårshilsen fra Ældre Sagens lokalafdeling i Hadsund

Nu er det snart nytår, og vi skal til at skrive 2023. 2022 er ved at være slut, og vi kan se tilbage på et godt år for vores lokalafdeling.  I 2022 er vi 2500 medlemmer og ca.125 frivillige. Vi aktiverer ca. 650 medlemmer om ugen med vore forskellige aktiviteter og arrangementer.

Bestyrelsen i ÆldreSagen Hadsund vil gerne sige tak for året, der er gået, og for den interesse, der er vist foreningens arrangementer. 

2022 har været et år med en del aktivitet. Der vil ikke blive ændringer i eksisterende aktiviteter i 2023 – se mere om det i på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev.

Der vil igen i juni 2023 blive arrangeret en 2-dages revytur til Sønderborg, denne gang med et besøg i Dronningens køkkenhave på Gråsten slot, mere om det i vores nyhedsbrev og i annonce i lokalaviserne senere. Ferieturen i 2023 er ikke endelig aftalt endnu, men vil også blive annonceret i vores nyhedsbrev og i lokalaviserne.  

Billiard vil som en ny aktivitet starte op her i foråret 2023. Mere om det i vores nyhedsbrev. Herre Cafeen vil også forsætte i 2023 med start sidst i januar. Se også mere om det på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev.

Jeg vil igen nævne vores elektroniske nyhedsbrev, som vi udsender med information om de forskellige arrangementer, vi afholder. Der er på nuværende tidspunkt ca. 500, der modtager nyhedsbrev. De, der modtager nyhedsbrev, får en reminder om hvert arrangement. Medlemmer, der ønsker at tilmelde sig nyhedsbrev, kan tilmelde sig på www.aeldresagen.dk/hadsund 

Som I ved, er Ældre Sagens frivillige en mangfoldig gruppe. Fælles er et ønske om at være noget for nogen. Mange taler ikke højt om det at være frivillige og synes ikke, det er noget særligt. Men det ER noget særligt, og hvis du eller en af dine bekendte skulle være interesseret i at blive frivillig i ÆldreSagen, må du endelig kontakte os. Jo flere frivillige vi er, jo mere glæde.

Vi starter op igen i den 22. januar med Nytårskoncert med det lokale Bigband, se vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev.

Vi vil ønske alle ÆldreSagens medlemmer et lykkebringende 2023.

Godt Nytår! 

På bestyrelsens vegne
Per Roth
Formand

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet