ForsideMariagerfjordAI møder modstand: Unge er blevet langt mere skeptiske

AI møder modstand: Unge er blevet langt mere skeptiske

- Annonce -

AI møder modstand: Unge er blevet langt mere skeptiske

Den store begejstring for kunstig intelligens ser ud til at have lagt sig blandt de unge danskere. En ny undersøgelse viser, at markant færre unge i dag er villige til at lade AI analysere deres personlige sundhedsdata, og udviklingen peger på et skifte fra ukritisk begejstring til større fokus på datasikkerhed og gennemsigtighed.

En landsdækkende undersøgelse, som Norstat har gennemført for Samsung Danmark, viser, at villigheden blandt de 18-34-årige til at lade kunstig intelligens overvåge og analysere deres sundhedsdata er faldet markant på blot ét år.

I 2025 svarede 76 procent af de unge, at de i høj eller nogen grad var villige til at lade AI hjælpe med at overvåge deres helbred. I 2026 er tallet faldet til 50 procent.

Samtidig viser en tidligere undersøgelse fra december 2025, også gennemført af Norstat for Samsung, at 35 procent af de 18-34-årige generelt er skeptiske over for kunstig intelligens.

Ifølge Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark, er udviklingen et tegn på, at de unge er blevet mere bevidste om, hvordan deres personlige oplysninger bliver behandlet.

– Indtil nu har kunstig intelligens redet på en enorm bølge, hvor alt nyt med mærkatet “AI” blev modtaget med åbne arme. Det, vi ser i dag, er en sund og naturlig modreaktion. De unge danskere er blevet langt mere bevidste om værdien af deres personlige data. De vil ikke længere bare række deres mest intime sundhedsoplysninger over til en ukendt algoritme. De stiller kritiske krav til gennemsigtighed, og AI skal bevise sit værd i hverdagen, før teknologien bliver inviteret indenfor, siger Søren Rinnov Østergaard.

Undersøgelsen peger på, at de unge fortsat er den mest teknologipositivt indstillede aldersgruppe, men at de samtidig stiller højere krav til, hvordan deres data bliver indsamlet, opbevaret og anvendt.

Ifølge Samsung betyder det, at fremtidens AI-løsninger skal udvikles med større fokus på privatliv og brugerens kontrol over egne oplysninger.

– Hvis vi som tech-branche skal gøre os fortjent til adgang til de unges søvnmønstre eller hjerterytme i fremtiden, skal teknologien være båret af tryghed og gennemsigtighed. Brugeren skal have fuld kontrol over, hvilke data der bliver delt, og hvad der bliver på enheden. Det skal være tydeligt, hvordan oplysningerne bliver brugt, og de skal skabe reel værdi for brugeren, siger Søren Rinnov Østergaard.

Mens de unge fortsat er de mest positive over for AI, er skepsissen endnu større blandt de ældre danskere. Blandt personer over 56 år er det kun hver fjerde, der er villig til at lade AI hjælpe med overvågning af sundhedsdata, mens omkring hver tredje helt afviser det.

Undersøgelsen peger dermed på, at kunstig intelligens fortsat har stor interesse blandt danskerne – men at tillid, gennemsigtighed og datasikkerhed i stigende grad bliver afgørende for, om forbrugerne er villige til at tage teknologien til sig.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler