Apoteket Fyrkat har fra 1. januar 2023 apoteksvagten i Hobro
Apoteket Fyrkat har fra 1. januar 2023 apoteksvagten i Hobro
Apoteket Fyrkat fik besked fra Lægemiddelstyrelsen for en måneds tid siden om, at vi på Apoteket Fyrkat overtager apoteksvagten i Hobro fra d. 1. januar 2023.
– Det betyder, at Apoteket Fyrkat de næste 5 år vil være forpligtet til at have længere åbent morgen og aften, samt i weekenden og på helligdage.
– Vi åbnede Apoteket Fyrkat i Hobro i 2020 og er blevet taget rigtig godt i mod af byens borgere og i det store opland. Rigtig mange har fundet ud af, hvor nemt det er at komme til Apoteket Fyrkat i Hobro Syd, parkering lige uden for døren og handicap-venlig indgang. Vi er naturligvis rigtig glade for meddelelsen fra Lægemiddelstyrelsen og glæder os til at servicere endnu mere på Apoteket Fyrkat her i Hobro, fortalte apoteker Lars Walmar til Mariagerfjordposten.dk da vi offentliggjorde nyheden første december.
Fra i dag den 1. januar vil Apotek Fyrkat have åben: mandag til fredag kl. 8-19, lørdag kl. 8-18 og søndage og helligdage kl. 10-13.