ForsideMariagerAssens står uden varsling

Assens står uden varsling

Assens står uden varsling

- Annonce -

Af byrådsmedlem Laura Holm (C), Nebstrupvej 1, Norup

Den første onsdag i maj tester beredskabet som altid hele landets varslingsanlæg. Det er de anlæg, der skal give os borgere en advarsel, hvis der er fare på færde. Vi taler altså om en prioritering fra myndighedernes side for at meddele os borgere om en krise, fare eller andet, der betyder, at vi derefter skal søge beredskabsinformationer på de store tv-kanaler eller andre platforme, som vil oplyse yderligere om, hvilken handling der kræves.

Prioriteringen rammer blot ikke Mariagerfjord Kommunens 5. største by, Assens. Da skolen fik fjernet store dele af den gamle bygningsmasse i forbindelse med nybyg, betød det også, at beredskabets antenne blev afmonteret. Der er sidenhen ikke kommet en ny op. En bekymret borger i byen kontaktede mig om dette emne, og jeg tog naturligvis sagen med videre til forvaltningen i kommunen, der skriftligt har svaret, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er bekendt med den manglende maste og vil afsøge muligheder for at få opsat en ny. Kommunen har bedt ministeriet anvende de i forvejen eksisterende master, der står ved halområdet i Assens. Det har ministeriet ikke ønsket at gøre.

Der er mig bekendt ikke væsentlige begrundelser for denne udskydelse, og der er endda et tilbud fra Mariagerfjord Kommune om at benytte eksisterende maste. Hvorfor handler man ikke på sådanne sikkerhedsmæssige foranstaltninger?
Jeg ved, at der findes en app, som kan hentes ned på diverse smartphones – ”S!renen” hedder den, men vi skylder også de borgere, der ikke er fortrolig med den slags endnu, at de også kan blive varslet. Argumentet om indførelse af en app har jo ej heller betydet, at varslingsantennerne er blevet pillet ned landet over. Så hvorfor stagnerer det?

Vi har skibstrafik og udløb fra to havne i Assens, der er små såvel som store fabrikker. Og selvom utrygheden ikke er noget, der normalt optager de lokale i det daglige, så kan ulykker i nærområdet eller trusler længere væk opstå, og derfor skal vi kunne varsles. Dette kombineret med en klar bevidsthed om krig ikke så langt fra vores land – som for år siden næppe fyldte vores tanker – så er virkeligheden nu forandret – desværre også, hvad angår ”teoretiske” scenarier.
Jeg har allerede rejst problematikken til Per Husted, som repræsenterer vores område i Folketinget, og han har lovet at bringe sagen videre.

Vi kan ikke være andet bekendt, når det handler om vores lokale sikkerhed!

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet