ForsideMariagerfjordAsser Mortensen på rundtur i Mariagerfjord Kommune

Asser Mortensen på rundtur i Mariagerfjord Kommune

- Annonce -

Asser Mortensen på rundtur i Mariagerfjord Kommune

Om knap et halvt år er der Europa-Parlamentsvalg. Et meget vigtigt valg, da EU har stor indflydelse på meget i vores hverdag. Socialdemokratiets nye nordjyske kandidat til Europa-Parlamentet, Asser Mortensen er allerede meget aktiv og interesseret i at komme rundt og høre om, hvad der er vigtigt og hvad der rører sig rundt om i Danmark.

Asser Mortensen blev af Folketingsmedlem, Per Husted og Formand for Arbejdsmarked og Udvikling, Edin Hajder taget på rundtur i Mariagerfjord Kommune mandag den 11. december.

Turen startede hos Gitte Holm og hendes mand Jens Peder fra Holms Biotop, Monstrup med en gåtur i gummistøvler og kedeldragt for at høre om biodiversitet og naturbeskyttelse. ”De (red. Politikerne) viste stor interesse for at bevare biodiversiteten” siger Gitte Holm og fortsætter ”De stillede en masse spørgsmål til, hvad EU kan gøre for at beskytte vores natur. Jeg synes det er så fedt, at vores Europa-Parlaments kandidat kom på besøg her hos os” siger hun med et smil.

Første stop var ved Gitte Holm og hendes mand Jens Peder fra Holms Biotop, Monstrup. Foto: Socialdemokratiet

Herefter gik turen videre til Cemtec Hydrogen Valley, hvor Søren Bjerregaard Pedersen fortalte om fremtiden for grøn brint i Europa og hvor vigtigt det er, at vi investerer i energinettet, så vi ikke kommer til at bremse udviklingen.

Også hos Eurowind Energy blev der snakket om den grønne omstilling. Direktøren, Jens Rasmussen fortalte om fremtidens grønne energimarked, men også hvilke udfordringer, der er forbundet med elnetværket og balanceringen af heraf.

Eurowind Energy. Foto: Socialdemokratiet

Turen sluttede med et besøg hos Mariager Saltcenter, hvor Leif Skaarup fortalte om salt centeret og deres rolle både som kulturinstitution og turistattraktion men også som arbejdsmarkedsindsats, hvor de hjælper unge mennesker med at komme ind på arbejdsmarkedet.

Turen sluttede med et besøg hos Mariager Saltcenter. Foto: Socialdemokratiet

Politikerne er enige om, at det har været en spændende og lærerig dag. Asser Mortensen siger:” Det har været en helt ufattelig spændende dag. Jeg synes, jeg har fået et godt indblik i de mange muligheder og potentialer, som der er i Kommunen. Jeg har fået en masse gode idéer til, hvad EU kan gøre for at støtte virksomheder, institutioner og borgere her i Mariagerfjord Kommune”.

Folketingsmedlem, Per Husted er enig med Asser Mortensen og siger: ”Danmark er fast forankret i det europæiske samarbejde. Det betyder derfor rigtigt meget at have et parlamentsmedlem, som kender vores område, og som vi på alle niveauer kan trække på. I de kommende år skal der ske en væsentlig klimaindsats og naturindsats, hvor EU kommer til at spille en stor rolle. Det vil betyde mange nye muligheder for os i Mariagerfjord, så vi skal hele tiden holde os til. Det gør vi bedst ved at være helt tæt på beslutningstagerne i EU og her vil Asser Mortensen være meget vigtig for os”.  

Per Husted slutter af med at sige, at:” Socialdemokratiet i Mariagerfjord har allerede nu fokus på at føre valgkamp for Asser Mortensen, så Nordjylland og dermed Mariagerfjord igen kan blive repræsenteret i Europa-Parlamentet.”

LÆS OGSÅ: Lejerbo Hadsund vil bygge 30 almene familieboliger i Hobro

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet