ForsideMariagerfjordBørnecancerfonden uddeler 46 millioner til fordel for børn med kræft

Børnecancerfonden uddeler 46 millioner til fordel for børn med kræft

- Annonce -

Børnecancerfonden uddeler 46 millioner til fordel for børn med kræft

I år støtter Børnecancerfonden projekter med hele 46 millioner til gavn for børn og unge med kræft. Rekordmange søgte midler til deres projekter. 

Børnecancerfonden uddeler hvert år et stort tocifret millionbeløb primært til forskning i børnekræft. I 2023 har 69 projekter inden for forskning, familiestøtte og oplysning fået støtte. Størstedelen af midlerne går til forskningsprojekter. 

”Forskning er livsvigtig og altafgørende for, at vi kan være med til at sikre, at færre børn dør af kræft og flere overlever til et liv uden senfølger efter deres kræftforløb,” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Se et samlet overblik over alle modtagere i 2023 her.

Styrkelse af forskning og støtte til børnekræftområdet
Projekterne har det til fælles, at de bidrager til forskningens udvikling og forbedrer vilkårene for børn og unge med kræft.

Bevillingerne i år går blandt andet til udvikling af nye og bedre metoder til at diagnosticere, behandle og forebygge børnekræft. Der gives også bedre støtte til børn med senfølger efter en hjernetumor samt til et unikt europæisk forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet og førende børnekræftcentre i Holland og Tyskland, som kan være med til at løfte dansk børnekræftforskning gennem internationale netværk og samarbejder.

Der er også givet støtte til postdoc-bevillinger og efteruddannelser. Ligesom landets fire børnekræftafdelinger også modtager støtte til at afholde aktiviteter for børn og unge samt til søskendeprogrammer.

Rekordmange havde ansøgt
Aldrig før har så mange søgt midler hos Børnecancerfonden. 128 ansøgninger er blevet vurderet af Børnecancerfondens videnskabelige udvalg og den sundhedsfaglige bestyrelse. Året før var der tale om 97 ansøgninger. 

“Vi havde gerne uddelt endnu flere penge og støttet flere projekter. Men der er et større behov, end vi har penge til,” siger Marianne Benzon Nielsen.

Børnecancerfonden er en lille privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børnekræft. Siden 1995 har fonden uddelt mere end 570 mio. kr. til børnekræftområdet med stærkt fokus på forskning.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet