Af Pia Buus Pinstrup, 1. næstformand i Region Nordjylland, Konservative og Lina Hundebøll Jespersen, Formand for Sundhedsudvalget i Region Nordjylland, Venstre
Familielægen er under pres – og det bør vi tage alvorligt
Lige nu er der en høring i gang om familielægens fremtidige rolle i det danske sundhedsvæsen.
Sundhedsreformen lægger op til, at flere patienter skal behandles i eget hjem, og færre skal indlægges – en målsætning, der i sig selv giver god mening.
Men samtidig lægges der op til at fratage familielægerne retten til at forhandle deres egne vilkår. Det bekymrer os.
Hvis det nye lovforslag gennemføres, er det reelt slut med det, vi i dag kender som privat praktiserende læger.
Fjernes lægernes forhandlingsret vil det selve fundamentet for den danske model – hvor faglighed og politik altid har været i dialog.
Det er en meget uheldig udvikling. Enhver faggruppe med respekt for sig selv må kunne forhandle sine egne arbejdsvilkår.
Konsekvensen bliver flere koncernklinikker og regionsklinikker – præcis det, vi i Region Nordjylland i årevis har forsøgt at undgå med vores lægedækningsstrategi.
Vi tror nemlig på familielægen. På trygheden i at møde den samme læge, der kender din historie. På bedre patientsikkerhed gennem kontinuitet.
Vi skal huske én ting: de vilkår, vi tilbyder lægerne, er de samme vilkår, de kan give videre til patienterne.
Lad os ikke gamble med noget så afgørende som det nære sundhedsvæsen og familielægen.
Det er dog utroligt hvad man kan læse nu om dage- at familielægen, som vi kender det idag – evt. skal nedprioriteres til fordel for noget med klinikker – Hvad pokker er meningen med at lave vores kendte system om, som de fleste af os er trygge ved.- Nemlig familielægen
Gad vide hvem der sidder og piller ved tingene og måske spiller hasard med befolkningen i denne henseende .- det kunne være rart hvis de gider træde frem på scenen – og forklare OS ,der kan risikere at blive ofre i en situation – når vi har brug for lægehjælp – og ikke helt ved hvad vi evt. bliver udsat for, med en ny ordning.
Godt gået Pia og Lina at i tager emnet op her– så må vi se hvad hr. og fru Danmark synes.
Tak til Pia og Lina. Jeg er meget enig.
Det vi kendte som familielægen, da jeg var barn, var virkelig indbegrebet af tryghed. Vores læge kørte som en selvfølge ud i hjemmene, når folk var syge. Da jeg senere som voksen fik Jørgen Bjerregård Nielsen som læge, fik jeg den bedste læge i verden. Da jeg fik en rygskade fik jeg fra ham en uvurderlig hjælp og støtte. Da jeg ikke længere kunne arbejde kæmpede han med mig mod systemet. Da han gik på pension kom der en såkaldt Regionsklinik i Skelund. Det giver slet ikke den samme tryghed. Alting bliver for stort og man bliver bare en brik i et spil. Heller ikke alarmcentralen er, hvad den har været. Da jeg for ca 4 år siden kom til at stå hjælpeløs her I min lejlighed p.g.a ryggen og kunne ikke bevæge mig ringede jeg 112 for ar få hjælp. En rigtig sød medarbejder tog telefonen. Da jeg fortalte, hvad der var sket stiller han mig om til en sundhedsfaglig medarbejder. Inden jeg rigtig får fortalt, hvad der er sket, afbryder en iskold kvindestemme mig ” Det rykker vi ikke ud til” jeg prøver endnu engang, men får den samme melding. Jeg står og ryster og sveden løber ned ad ryggen i smerte. Hun ikke så meget som spørger ind til hvordan jeg har det. Om jeg har føleforstyrrelser i benene eller andre ting. Jeg må opgive at få hjælp og ringer i stedet til en jeg kender. Han rykker ud straks og hjælper mig ned at ligge. Jeg får stærk smertestillende medicin oxycodon fra Jørgen Bjerregård. Heldigvis har jeg et falck abonnement med medicin udbringning. Min bekendt blev hos mig til medicinen ankommer. Hvad skulle jeg have gjort, hvis jeg ikke havde haft den pågældende til at hjælpe mig. Hvorfor spurgte den sundhedsfaglige medarbejder ikke ind til min tilstand. Jeg kunne have haft føleforstyrrelser og begyndende lammelser i benene. Det kunne hun ikke vide. Er det sådan et sundhedssystem vi alle er med til at betale skat til ??? Et sundhedssystem der IKKE er der, når vi får brug for hjælp !!! Den nærhed og tryghed der var før I tiden, er druknet i rationalitetens navn.