ForsideMariagerfjordMariager Fjord OK hentede sejre ved Nordjysk-Nat i Vesterris Skov

Mariager Fjord OK hentede sejre ved Nordjysk-Nat i Vesterris Skov

- Annonce -

Mariager Fjord OK hentede sejre ved Nordjysk-Nat i Vesterris Skov

Mariager Fjord Orienteringsklub var flot repræsenteret, da der onsdag den 23. september blev løbet Nordjysk-Nat 2 i Vesterris Skov mellem Aars og Aalestrup.

I alt deltog 47 orienteringsløbere i stævnet, og hele 15 af dem kom fra Mariager Fjord Orienteringsklub.

Det fortæller stævneleder Lars Jensen fra Mariager Fjord OK.

Nordjysk-Nat 2 var det andet af i alt fire natløb. Banelægger Orla K. Kristensen havde stået for de otte baner, og deltagerne var efter alder og formåen fordelt på hele 21 forskellige løbsklasser.

For Mariager Fjord OK blev det til flere flotte placeringer.

Lajla Præstgaard vandt D 50-klassen i tiden 1.16.05, mens Bettina Gjedde ligeledes kunne tage en sejr med hjem efter at have vundet D 60 i tiden 43.23.

Også i H 70 blev det til en sejr til Mariager Fjord OK. Her var Jens Christensen hurtigst i tiden 41.59, mens klubkammerat Helge Poulsen sikrede sig andenpladsen blot 1.02 minut efter.

Jørgen Østergaard blev nummer tre i H 50 med tiden 1.01.20, mens Henrik Bach løb sig ind på en fjerdeplads i H 60 i tiden 44.33.

Der er ikke lang tid til næste udfordring for klubbens løbere. Allerede onsdag den 30. september afholdes Nordjysk-Nat 3 i Blokhus Plantage. Her stiller Mariager Fjord OK med 11 løbere.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler