ForsideMariagerFonden Hedehuset løfter specialiserede socialfaglige indsatser til voksne i Mariager

Fonden Hedehuset løfter specialiserede socialfaglige indsatser til voksne i Mariager

- Annonce -

Fonden Hedehuset løfter specialiserede socialfaglige indsatser til voksne i Mariager

Fortsætter du ud af grusvejen på Fælledvej i Mariager, møder du Fuglsang – en spændende institution med passionerede medarbejdere, ildsjæle, og plads til 11 borgere. Fuglsang er et døgndækket botilbud til voksne, der har brug for et midlertidigt eller længerevarende botilbud. 

Botilbuddet Fuglsang flyttede til 2 nyopførte bygninger i 2017, som i dag skaber rammerne om borgernes liv og hverdag. Her er der fællesrum, køkken og lækre værelser til hver enkelt borger. Den nuværende leder af Fuglsang, som er en del af Fonden Hedehuset, er Ane Thoft Aabenhus, der siden hun tiltrådte for snart 4 år siden, har udviklet voksenafdelingens forskellige tilbud til, at de i dag professionelt og dedikeret hjælper, træner og guider borgere med autisme og udviklingshæmning samt andre funktionsnedsættelser. 

-Vi arbejder med voksne i alderen 18 år og op, men har også pladser fra det 16. år. Det betyder, at efter det fyldte 18 år, kan borgeren blive boende,  fortsætte sin STU eller andre hverdagsaktiviteter, og på den måde sikrer vi et sammenhængende forløb for den enkelte. Vi er et lille sted placeret med dejlig natur omkring os og i tæt afstand til Mariager by. Borgerne, der kommer til os, kan komme fra hele Danmark og skal udover selve botilbuddet have et dag- eller uddannelsestilbud. Det sikrer vi via en stærk brobygning med Fonden Hedehusets uddannelses- og beskæftigelsesafdeling i Mariager, fortæller Ane Thoft Aabenhus til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter: 

-Nogle af borgerne har brug for 1 til 1 hjælp det meste af døgnet, mens andre kan modtage hjælpen i fællesskab med andre, og mere eller mindre struktureret igennem dagen, alt efter behov. Vores fokus er at give borgeren træning tilpasset til den enkelte og i respekt for, at det er voksne individer, som skal have hjælp og guidning i forhold til deres liv og til deres ønsker, behov og rettigheder. Det har vi rigtig meget respekt for, og er utrolig bevidste om.

Hedehusets voksenafdeling består ikke kun af Botilbuddet Fuglsang i Mariager, men har også et opgangsfællesskab på Rosengade 9, Botilbuddet Rosengade, med 4 almindelige lejligheder i Mariager midtby. Her kan den enkelte træne en mere selvstændig livsform i tæt samarbejde med personalet, som kommer dagligt i tilbuddet. Respekten for den enkeltes autonomi og ønsker til eget liv er helt afgørende i hverdagens træning. Den sidste pind i tilbudsrækken er bostøtte i borgerens eget hjem, i form af aftalte indsatser, ofte hver uge.

Botilbuddet Fuglsang
Pædagog Jacob, beboer Maja og leder Ane Toft Aabenhus Foto: Mariagerfjordposten.dk

-I Fonden Hedehuset tror vi på, at alle voksne har behov for at føle sig som kompetente og ligeværdige individer, og vi arbejder utrætteligt på at understøtte dette uanset forudsætninger og funktionsniveau.

I voksenafdelingen er der 15 faste medarbejdere og 15 fast-tilknyttede vikarer, som dækker alle årets dage, og løser de mange forskellige komplekse opgaver.

-Borgerne hos os er udfordret på flere måder, og indsatsen bliver ofte yderst kompleks. Det kræver en meget stor bevidsthed om, hvordan vi fagligt løfter tilbuddene, et indgående kendskab til borgerne, samt hvad den enkelte borger har behov for. Ofte er tværfaglige indsatser nødvendige, hvilket afspejles i teamets kompetencer.

Som leder har Ane Thoft Aabenhus og hendes souschef Brian Møller Madsen et stort fokus på at anerkende, at medarbejderne har behov for stærke faglige redskaber og løbende uddannelse. Samtidig anerkender de, at medarbejdernes personlige kompetencer er en vigtig brik i mødet med den enkelte borger. Det kræver et indgående kendskab til egne reaktionsmønstre og selvregulering at arbejde med målgruppen. Dette trænes aktivt i medarbejdergruppen via sensetik træning hver måned.

-Medarbejderne er ildsjæle, som gør en kæmpe forskel i den enkeltes liv. De har alle fokus på de lyse sider og alt det gode, som lykkes for borgerne. Jeg er glad og stolt over at stå i spidsen for mine dygtige og dedikere medarbejdere samt en række solide specialindsatser, som alle sikrer en bedre fremtid for borgere med handicap og sociale problemer, slutter Ane Thoft Aabenhus.

Botilbud Fuglsang i Mariager er en del af Fonden Hedehuset.

LÆS OGSÅ: 40-års jubilæum og generationsskifte hos BeneFiT

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet