ForsideHobroForening søger Mariagerfjord Kommune for eftergivelse af gæld

Forening søger Mariagerfjord Kommune for eftergivelse af gæld

- Annonce -

Forening søger Mariagerfjord Kommune for eftergivelse af gæld

Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 23. august 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Eftergivelse af gæld

Mariagerfjord Kommune har modtaget en ny ansøgning fra fodboldforeningen Hobro IK af 1913 vedrørende eftergivelse af restgæld hidrørende byggeriet af klubhus med mere i 2010.

Indstilling

Direktionen indstiller til Byrådet:

1. At ansøgningen drøftes.

Sagsfremstilling

Fodboldforeningen Hobro IK af 1913 (HIK) har fremsendt ansøgning om eftergivelse af restgælden hidrørende byggeriet af klubhus med mere i 2010. Byrådet har senest behandlet en ansøgning om eftergivelse af gæld 27. oktober 2022, hvor Byrådet besluttede, at Fodboldforeningen Hobro IK af 1913 har mulighed for afdragsfrihed på deres gæld frem til og med 2023.

Mariagerfjord Kommune gav i 2010 et lån til HIK på i alt 3.293.000 kr. I den forbindelse blev der 14. december 2010 indgået aftale om tilbagebetaling i form af gældsbrev. Gælden skulle afdrages løbende over en årrække.

Restgælden er i dag 493.950 kr. Der er som følge af byrådsbeslutningen 27. oktober 2022 ikke sket afdrag i 2023. Det er den fulde restgæld, som HIK søger eftergivet.

Der har været afholdt møde mellem Mariagerfjord Kommune og HIK, hvor HIK har oplyst, at de er pressede på likviditeten og har svært ved at afdrage på gælden, blandt andet grundet manglende indtægter for salg af spillere, placering og sponsorer. Desuden oplyste HIK, at gældsposten påvirker deres muligheder for at få finansiering i andre sammenhænge.

HIK skriver i deres ansøgning, at de efter coronatiden er kommet godt i gang igen, men er blevet ramt af høje energipriser og efterfølgende stigende inflation og deraf stigende priser. Desuden skriver de i ansøgningen, at under henvisning til reglerne omkring lokaletilskud har de ikke fået tilskud i forhold til de stigende omkostninger, da tilskud til lokaler bliver bereget ud fra timeforbrug og ikke efter omkostninger.

Økonomi

En beslutning om eftergivelse af restgælden vil medføre, at Mariagerfjord Kommunens tilgodehavende afskrives, men vil derudover ikke have betydning for den økonomiske drift i kommunen.

LÆS OGSÅ: Tag gult på så vi får et gult DS Arena mod AaB

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet