ForsideMariagerfjordFrivillighed skal være nemt 

Frivillighed skal være nemt 

- Annonce -

Frivillighed skal være nemt 

Det skal være sjovt, give fællesskaber samtidig med, at man som frivillige har indflydelse og mulighed for at bruge sine evner, og gerne ved at gøre noget godt for andre. OG så trives de frivillige godt med opgaverne, selv om der er udfordringer. Det var den hurtige overskrift over den undersøgelse Frivilligcentret gennemførte i efteråret under overskriften 

”Det skal være nemmere at være frivillig”. Meningen var, at få lyd på hvordan det går mellem frivillige, samtidig med en afdækning af det der udfordrer. 

– Frivilligcenteret har altid arbejdet på at sætte løsninger, hvor frivilligheden synes trængt, men en ting er hvad vi tror, noget andet er oplevelsen udtrykt af frivillige, siger leder af Frivilligcenter Mariagerfjord Tommy Sørensen og fortsætter:

–  Derfor blev der sat spot på. Det er glædeligt at se hvordan frivillige trives, men der er også bekymringer, som får frivillige til at stoppe. Her vil Frivilligcentret gerne være fremme i skoen og medvirke til at fjerne udfordringerne inden de vokser de frivillige over hovedet. 

– Det der særligt høres udfordre, er rekruttering af nye frivillige. Det er kendt at den normale kanal er mund-til-øre. Dem man kender. 

– Når vi ved at frivillige er der en tid, og opgaven skal genbesættes, vil den kanal let kunne udtømmes. Set sammen med at undersøgelsen peger på at det er de få, der får ting til at ske, og generelt løfter for mange opgaver begynder det at trykke. 

– Derfor er der brug for læring omkring fastholdelse, der reelt starter med rekruttering på en måde der sætter billeder for mulige frivillige. Det kombineret med andre måder at rekruttere på og så en forståelse i foreningen af at foreningen ikke kan mere, end medlemmerne er til. En ting der godt kan blive svær, når man gerne vil så meget. 

Hvad der også blev pænt bemærket er bankerne og de gebyrer frivillige møder her. Det er ikke let at stå med et socialt fællesskab og et årsbudget på knap 5-10.000 for så at se bankgebyrer op omkring 2.500 hver år. Er frivilligheden bygget som selvorganiseret uden vedtægter er det overhovedet ikke mulig at få en konto. 

– Områderne er noget Frivilligcenteret står stærkt på, og det er da en anelse ærgerligt at de frivillige reelt ikke er klar over det, når de står med de udfordringer, siger Tommy Sørensen og fortsætter:

– Vi både kan, vil og er klar, og kan gøre det pænt nemmere for de frivillige her. 

– Bekymrende er det at 21% af de frivillige giver udtryk for at de overvejer at stoppe som frivillig, og at der tillige er både mobning, skænderier og stress i den frivillige verden. 

– Nogen vil sige at sådan er det, men det er ufatteligt let at jage en frivillig bort. Som Frivillig leder har man en pligt til at arbejde for at skabe plads til alle med de evner de kommer med. Når alt kommer til alt, så er der ingen der kan undvære vendigt at sige farvel til en frivillig, for at få balance i velværet. Også for den der må gå. Det skal trods alt være sjovt og givende for alle.

Undersøgelsen gav også plads til at deltagerne konkret kunne bede om hjælp, og det var der 19 der gjorde. Her kan det siges, at de behov der peges på er områder Frivilligcentret faktisk allerede kan støtte op omkring og gerne gør det. Ud over banker og rekruttering bemærkes særligt fundraising, kopiering/print. 

– Frivilligcenteret er på vej med information og vil tage afsæt i et informationsmøde medio februar, og så ellers følge op med den støtte der skal til, og lægge til, hvor vi ikke er med. Det SKAL være nemt og fornøjeligt at være frivillig, slutter Tommy Sørensen.

Leder af Frivilligcenter Mariagerfjord Tommy Sørensen. Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Sportstalent fra Als sponsoreres af Thygesen El-service og Star Hårdesign 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler