ForsideMariagerHar du en gammel kuffert? Så har vi en gratis togtur til...

Har du en gammel kuffert? Så har vi en gratis togtur til dig

- Annonce -

Har du en gammel kuffert? Så har vi en gratis togtur til dig

Veteranbanen afholder sin traditionsrige KUFFERT-DAG, søndag den 7. juli 2024

Har du en rigtig kuffert – altså en gammel kuffert med stil – så støv den af, tag den med og mød op hos veteranbanen søndag den 7. juli. Så kommer du gratis med toget. Men husk, din rejsekuffert skal være fra før plastic-alderen. Sportstasker, nylon-rygsække og
reklametasker gælder ikke.

”Traditionen tro, kører alle voksne, der hver medbringer en gammel pap- eller læderkuffert,
gratis med veterantoget på Kuffertdagen den 7. juli”, fortæller veteranbanens driftsbestyrer
Frits Sørensen, der dog understreger, at Kuffertdagen ikke omfatter TREKANTRUTEN.
”Har du lyst til at klæde dig ud som de medvirkende i Matador eller Badehotellet, så gør
det endeligt. Det gør blot dagen endnu festligere”, fortsætter driftsbestyreren.

Møder du op med din gamle stilfulde rejsekuffert, så pakker vi den for dig med spændende
oplevelser. Kør ud i sommerlandet som i ”good old days” og oplev stemningen, fra ”før verden gik af lave”.

Nyd naturen fra togets åbne endeperroner: Mariager Fjord, bøgeskovene syd for fjorden, de frodige græsmarker i det kuperede landskab mod True og Vester Tørslev, den flotte udsigt over Glenstrup Sø og hedearealerne mellem Glenstrup og Handest. Alt sammen kombineret med flittig brug af lokomotivfløjten.

I Handest skal du naturligvis aflægge et besøg i stationens pakhus, hvor der er indrettet kiosk, og hvor der kører en rød skinnebus på modelbanen.

Har du lyst til at stå af undervejs ved et af vore trinbrætter eller stationer, kan du blot gøre det. Så samles dig op igen, når toget kører tilbage.

Alle banens personvogne er ude at køre. Lige fra den ældste personvogn fra 1910, til banens nyeste og yngste personvogn, der ”blot” er 90 år gammel; bygget i 1934; fem år efter, Mads Skjern ankom til Korsbæk.
På Kuffert-dagen fremføres togene af Veteranbanens store røde diesellokomotiv, der i 1953 blev bygget af Frichs A/S i Århus.

Veteranbanens driftsbestyrer Frits Sørensen fortæller:
”Når du kommer med din gamle og stilfulde rejsekuffer, så må du ikke forvente, at turen
bliver som i Den flyvende kuffert og med eksprestogsfart. Veterantoges hastighed er 30
km i timen, men til gengæld lover vi, du får sjælen med dig.

Læn dig tilbage i sæderne og drøm dig tilbage til ”Korsbæk-tiden”. Måske er det endda
”Røde”, der håndterer din kuffert, når du kommer til Handest? – Hvem ved?

Du har 45 minutter, det er den tid, det tager at køre gennem det afvekslende landskab på
den 17 kilometer lange jernbanestrækning mellem Mariager og Handest”.

Pak madkurven og kaffen og inviter hele familien med på en hyggelig togtur.
Alle generationer vil helt sikkert synes, det er en sjov oplevelse at køre med et gammelt
veterantog med stil.

Nyd maden undervejs – eller på Handest station. – ”Det medbragte smager garanteret
dobbelt så godt i de gamle personvogne eller på den snart hundrede år gamle
jernbanestation”, slutter driftsbestyrer Frits Sørensen.

Veterantoget ved Mariager Fjord og med Svanen i baggrunden på fjorden Foto: John Lykholt
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

Dødsfald – Hvornum