ForsideHadsundHar man lyst til en tur i skoven med et O-kort i...

Har man lyst til en tur i skoven med et O-kort i hånden – Her er en mulighed

- Annonce -

Har man lyst til en tur i skoven med et O-kort i hånden – Her er en mulighed

Onsdag d. 24. maj afholder Mariager Fjord Orienteringsklub årets 5. træningsløb.

Samtidig afholdes nummer to i rækken af forårets i alt fem begyndertræning, og det hele afvikles i Linddale i Hadsund.

Fra klubben er det Kim og Jens Chr. Dalgaard, der står for arrangementet. De fortæller, at begyndertræningen er for aldersgruppen 13 år og op til voksne, men at yngre børn gerne må deltage ifølge med en voksen.  

Mødested er overfor vandværket på Markedsgade/Højmarken i Hadsund, og der er afmærkning dertil fra Vestergade/Markedsgade. Der kan startes mellem kl. 17.00 og 18.30.

Linddale er perfekt til begyndertræning, da det er et lille og overskueligt område, som er præget af den bynære placering i Hadsund. Kortet er nyrevideret og er i målestok 1 : 5.000, hvilket også gør det nemt at læse for nye løbere. Til trods for sin uanseelige størrelse, skal der nok blive udfordringer, idet terrænet er noget kuperet med høje bakker og dybe dale. Skoven er meget åben og har flere steder et næsten parkagtigt udseende.

Kim og Jens Chr. tilbyder hele 5 forskellige baner: En let bane for begyndere og let øvede løbere på 2,1 km. og med 9 poster. En mellemsvær bane for de mere øvede løbere på 3 km. og 19 poster. Hele tre svære baner for øvede O-løbere på henholdsvis 4,1 km. og 22 poster, 5,3 km. og 28 poster og den længste på 6,1 km. og 30 poster.

Nye løbere kan få vejledning af klubbens erfarne løbere, og det er også muligt at låne både kompas og tidtagningsbrik.

Som sædvanlig er det helt gratis at deltage, og kortet, man får udleveret, må man tage med hjem.

Så har man lyst til en tur i skoven med et O-kort i hånden, er der altså rig mulighed for det onsdag d. 24. maj, bare man møder op i fornuftigt løbetøj og -sko, så venter der en fantastik oplevelse i den nyudsprungne skov, som jo aldrig er flottere end her i foråret, slutter de to banelæggere Kim og Jens Chr. Dalgaard fra klubben.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet