ForsideMariagerfjordHer kommer Udvalget for Børn og Familie på institutionsbesøg i 2023

Her kommer Udvalget for Børn og Familie på institutionsbesøg i 2023

- Annonce -

Udvalget for Børn og Familie i Mariagerfjord Kommune holder ordinært møde den 3. januar, hvor der bl.a. på dagsordene er: Institutionsbesøg for Udvalget for Børn og Familie i 2023

Udvalget for Børn og Familie har ønsket at komme på en besøgsrunde hos institutioner under Udvalgets område. Formålet er at få bedre indsigt i områdets daglige praksis og lokale tiltag og initiativer. Med udgangspunkt i de vedtagne rammer for institutionsbesøgene, har Forvaltningen udarbejdet en plan for besøgsrunden i 2023.

Indstilling

Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Børn og Familie:

1. At Udvalget drøfter planen for institutionsbesøg i 2023.

Sagsfremstilling

Udvalget for Børn og Familie ønsker at besøge de kommunale institutioner inden for Udvalgets fagområde. Besøgene skal ses i sammenhæng med Udvalgets visioner for det gode børne- og ungeliv. Formålet med besøgsrunden er, at Udvalget får bedre indsigt i den daglige praksis, såvel som en styrket involvering og dialog. Det er besluttet, at institutionsbesøgene planlægges forud for ordinære udvalgsmøder og vil have en varighed på en time. Institutionsbesøgene består af en dialog mellem Udvalget og den institution, der besøges.

Dialogen vil tage udgangspunkt i en model, hvor institutionen, der besøges indledningsvist har 30 minutter til en kort præsentation af den daglige praksis og de lokale indsatsområder. De efterfølgende 30 minutter vil dialogen tage udgangspunkt i Udvalget for Børn og Families fokusområder og prioriterede indsatser.

Forvaltningen forslår følgende institutionsbesøg i 2023:

Udvalgsmøde 31. januar 2023: Ressourcecentret
Ressourcecentret er en del Mariagerfjord Kommunes tilbud til børn, unge og familier.

Udvalgsmøde 28. marts 2023: Assens Skole og Dagtilbud
Assens Skole og Dagtilbud er en af Mariagerfjord Kommues to samdriftsordninger.

Udvalgsmøde 30. maj 2023: Søndre Skole og MariagerFjord 10. klasse (MF10).
Søndre Skole og MF10 er en overbygningsskole i Hobro.

Udvalgsmøde 5. september 2023: Dagtilbud Mariagerfjord

Dagtilbud Mariager består af de to børnehuse Rabalderstræde og Regnbuen, hvoraf den sidstnævnte er et aldersintegreret børnehus.

Udvalgsmøde den 7. november 2023: Dagtilbud Hobro Nord

Dagtilbud Hobro Nord omfatter vuggestue-, børnehave- og særlige dagtilbudspladser.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet