Aktiv Ferie i uge 42 med Hestehygge i Arden
Mariagerfjord Kommune inviterer igen alle børn fra 2. til 6. klasse til Aktiv Ferie i uge 42. Tilbuddet gælder både børn, der bor i kommunen, og børn, der går i skole her. Programmet byder på en række spændende aktiviteter, hvor der er fokus på fællesskab, oplevelser og bevægelse – og hvor alle kan være med.
Nogle af aktiviteterne er målrettet bestemte aldersgrupper, men det fremgår tydeligt under hver aktivitet. Der er også tænkt på børn med særlige behov: Som forælder er du altid velkommen til at kontakte arrangøren og fortælle om dit barns behov, så det kan blive en god oplevelse for alle.
Her er et af efterårsferiens tilbud i Mariagerfjord:
Hestehygge i Arden
Hestehygge i Arden finder sted mandag den 13. og tirsdag den 14. oktober på Arden Sportsrideklub.
Her venter en hyggedag i hestens tegn med aktiviteter som striglekonkurrence, undervisning på hest, kæphestespring samt muligheden for at dekorere sin egen hestesko. Undervejs serveres en lille forfriskning, men deltagerne skal selv medbringe madpakke, drikkedunk og praktisk tøj.
Arrangementet er for børn fra 2. til 6. klasse, og prisen er 75 kroner pr. dag. Aktiviteten finder sted begge dage fra klokken 09.00 til 13.00 på Arden Sportsrideklub, Brovej 9, 9510 Arden.
Sådan tilmelder du dit barn
Tilmelding til Aktiv Ferie er åben fra torsdag d. 18. september kl. 16.00 og helt frem til d. 1. oktober. Du kan tilmelde dit barn her: https://aktiv-ferie.nu/uge-42





