ForsideHobroHobro IK forstærker sig med landsholdsspiller

Hobro IK forstærker sig med landsholdsspiller

- Annonce -

Hobro IK har skrevet en toårig kontrakt med Soumaïla Ouattara, der er landsholdsspiller for Burkina Faso. Efter at have fået alle tilladelserne på plads er Soumaïla Ouattara nu klar til at tørne ud for Hobro IK og har trænet med i den seneste uge.

Hobro IK har forstærket truppen med landsholdsspilleren Soumaïla Ouattara, der indtil i sommers har spillet for FUS Rabat i Marokko. Den 27-årige forsvarsspiller har i 2022 spillet tre landskampe for Burkina Faso på det landshold, der nåede semifinalen i Africa Cup of Nations.

Teknisk chef Lars Justesen er glad for at Soumaïla Ouattara nu er spilleberettiget og kan bidrage til truppen:

– Vi har set frem til at få Soumaïla til rådighed og vi har allerede set til træning, hvor dygtig og stærk en forsvarsspiller han er. At vi har fået muligheden for at tiltrække en spiller med Soumaïlas CV, er ikke noget, der sker hver dag. Soumaïla kommer med en stor international erfaring fra landsholdet, samt kvag hans tidligere klubber, hvilket jeg er sikker på bliver en gevinst for os.

Soumaïla Ouattara glæder sig til fremtiden i Hobro IK:

– Jeg er enormt glad for at have skrevet kontrakt med Hobro IK. Da jeg hørte at Hobro IK var interesseret i at hente mig, kontaktede jeg min landsholdskollega Abdoul Yoda, for at høre mere om klubben. Yoda havde kun positive ting at fortælle om klubben og efter min første uge i Hobro IK er jeg kun blevet bekræftet i dette. Jeg er taknemmelig og glad for at Hobro IK har givet mig chancen og jeg glæder mig til at bidrage på banen.

Soumaïla Ouattara kan allerede komme i kamp i morgen, når Hobro IK spiller udekamp mod FC Fredericia.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

Dødsfald – Hvornum