ForsideHobroHobro under besættelsen: Kom med på endnu en byvandring og oplev et...

Hobro under besættelsen: Kom med på endnu en byvandring og oplev et gammelt beskyttelsesrum

- Annonce -

Hobro under besættelsen: Kom med på endnu en byvandring og oplev et gammelt beskyttelsesrum

De særlige besættelsesbyvandringer i Hobro har været meget populære de senere år, og på årsdagen for besættelsen – 9. april – inviterer Nordjyske Museer igen på en tur gennem byen med historier fra 2. verdenskrig. For ligesom resten af Danmark havde den tyske besættelse 1940-1945 også her i Hobro en voldsom indvirkning på hverdagen.

På byvandringen onsdag 9. april har ser nogle af de vigtigste steder under de fem mørke år. Den begynder på hjørnet af Adelgade og Jernbanegade, hvor modstandsmanden Holger Clausen blev taget af Gestapo. På byvandringen fortælles historien om den lokale helt og modstandsmand – og om Gestapos håndlanger Kaj Nebeling, som var manden, der førte tyskerne på sporet af Holger Clausen.

Museet har i 2025 opsporet flere oplysninger om Kaj Nebeling Andersen og retssagen mod ham efter krigen. vi dykker mere ned i Andersens baggrund og hans dom. De to mænds historie viser, at der var både venner og fjender i Hobros gader under krigen.

Turen går derefter videre til blandt andet Adelgade 23, hvor jysk fordelingscentral for nedkastninger fra England skjulte sig i nogle hektiske dage i december 1944; og til det tidligere Grand Hotel ved Hobro Kirke, som Gestapo beslaglagde til kontor under besættelsen, og som modstandsbevægelsen forgæves forsøgte at sprænge i luften.

Datidens beskyttelsesrum. Foto: Nordjyske Museer

Se et af datidens beskyttelsesrum

På turen gennem byen får publikum også mulighed en unik mulighed for selv at træde ind i fortiden. Undervejs besøger publikum nemlig et offentligt beskyttelsesrum fra dengang. Det var her, man tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen.

Under besættelsen var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

Vær dog opmærksom på, at man ikke kan komme med ned i beskyttelsesrummet, hvis man sidder i kørestol.

Byvandringen afsluttes ved Hobro Arrest i Adelgade og er på i alt ca. 1,5 km. Man kan bestille billet på nordjsykemuseer.dk, hvor man også kan booke en privat byvandring på andre dage, hvis man er en større gruppe.

Hobro under besættelsen – arkivbillede Nordjyske Museer

LÆS OGSÅ: Indbrud på Hobro Sygehus

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler