En forseelse går igen: Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Aalborg
Siden nytår har bilister i Aalborg modtaget mere end 26.000 parkeringsafgifter af Aalborg Kommune. Det er omkring 105 afgifter hver eneste dag. Blandt de mange afgifter er der særligt én forseelse, der går igen. Det viser tal fra Aalborg Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
Der findes få ting så frustrerende for bilister som at komme tilbage til sin bil, hvor en seddel i forruden fortæller, at man har fået en p-afgift.
I Aalborg Kommune er det foreløbigt sket 26.264 i år, og hvis man gerne vil undgå at skulle punge ud med mindst 500 kroner, kan det være en god idé at kende de mest hyppige faldgruber.
Og her er særligt en forseelse skyld i et stort antal p-afgifter.
Det viser tal fra Aalborg Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
På en klar førsteplads med 5.757 afgifter finder vi standsning eller parkering i et vejkryds.
Parkeringsreglen der foreskriver, at man skal holde mindst 10 meter fra det sted, hvor en tværgående kørebanes kant skærer den kørebane, man holder på, og som for mange kan være både nem at overse og svær at vurdere.
På andenpladsen finder vi urigtig indstilling af P-skiven eller overskridelse af tidsbegrænset parkering, som gav 5.206 afgifter, mens manglende gyldig betaling kom ind på en tredjeplads med 4.836 afgifter.
Til sammen står de tre klassiske “glemsomheds-forseelser” for mere end 6 ud af 10 af samtlige afgifter i kommunen.
Top 10 årsager til parkeringsafgifter udstedt af Aalborg Kommune (1. januar – 8. september 2026)
| # | Forseelse | Antal |
| 1 | Standsning/parkering i vejkryds | 5.757 |
| 2 | Tidsbegrænset parkering / urigtigt indstillet p-skive | 5.206 |
| 3 | Ingen gyldig betaling registreret | 4.836 |
| 4 | Parkering ved skiltning og brudt gul kantlinje | 1.242 |
| 5 | Parkering ved skiltning og ubrudt kantlinje | 1.052 |
| 6 | Reserveret parkeringsplads (afmærket ved tavle) | 1.006 |
| 7 | Parkering på cykelsti, gangsti, fortov mv. | 918 |
| 8 | Parkering i forbudszone | 917 |
| 9 | Uden brug af p-skive | 908 |
| 10 | Parkering i opholds- og legeområde | 702 |
Top 10 veje/pladser med flest p-afgifter i Aalborg (1. januar – 8. september 2026)
| # | Sted | Antal |
| 1 | Vesterå | 1.053 |
| 2 | P.Pl. Gåsepigen | 856 |
| 3 | Hjulmagervej | 722 |
| 4 | P.Pl. Aalborghallen | 698 |
| 5 | Danmarksgade | 641 |
| 6 | P.Pl. Sauers Plads | 552 |
| 7 | Vestre Havnepromenade | 537 |
| 8 | Mølleparkvej | 504 |
| 9 | Ryesgade | 429 |
| 10 | P.Pl. Aagade | 417 |



