ForsideMariagerVilla til salg i Assens fik ubudne gæster – PH-lamper, B&O-radio og...

Villa til salg i Assens fik ubudne gæster – PH-lamper, B&O-radio og iPads stjålet

- Annonce -

Villa til salg i Assens fik ubudne gæster – PH-lamper, B&O-radio og iPads stjålet

Et indbrud i en villa på Kongsdalparken i Assens har resulteret i et større tyveri af både designlamper, elektronik og smykker.

Ifølge politiassistent Jan Senft fra Himmerlands Politi modtog politiet søndag eftermiddag en anmeldelse om indbruddet, som er sket i perioden fra den 3. juli til den 12. juli.

Gerningspersonerne har opbrudt et vindue for at skaffe sig adgang til villaen. Herefter er huset blevet gennemrodet, og flere værdifulde genstande er blevet stjålet.

Blandt de stjålne effekter er flere PH-standerlamper og bordlamper, en PH-loftslampe, en B&O-radio, smykker, en computer samt flere iPads.

Villaen stod til salg på tidspunktet for indbruddet.

Politiet efterforsker nu sagen og hører gerne fra borgere, der kan have set mistænkelig aktivitet i området i den aktuelle periode.

Har du set eller hørt noget, der kan have betydning for sagen, kan Himmerlands Politi kontaktes på telefon 114.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler