ForsideØstkystenJan Andersen vil arbejde for bedre sundhedstilbud i Mariagerfjord som medlem af...

Jan Andersen vil arbejde for bedre sundhedstilbud i Mariagerfjord som medlem af Byråd og Regionsråd

- Annonce -

Jan Andersen vil arbejde for bedre sundhedstilbud i Mariagerfjord som medlem af Byråd og Regionsråd

Når borgerne i Nordjylland den 18. november går til stemmeurnerne, er Jan Andersen at finde på stemmesedlen to steder. Han er både kandidat til Mariagerfjord Byråd og til Regionsrådet – og dermed også indirekte til det nye Sundhedsråd for Limfjorden.
Jan er blevet valgt af medlemmerne i Venstre til at stille op til Regionsrådet, og det valg ser han som en stor tillidserklæring.

Hvem er du – helt kort?
Jeg hedder Jan Andersen, er 54 år og bor i Øster Hurup. Til daglig arbejder jeg som politiker, landsformand/bestyrelsesmedlem og konsulent. I min fritid nyder jeg naturen langs kysten, bruger tid sammen med familie og venner og engagerer mig i foreningslivet.

Hvornår begyndte du at interessere dig for politik – og hvorfor?
Jeg har altid haft en interesse for, hvordan vi udvikler vores lokalsamfund og styrker fællesskabet. Det blev for alvor konkret, da jeg for mere end ti år siden fik mulighed for at tage ansvar i Mariagerfjord Byråd. Særligt arbejdet som formand for Udvalget for Sundhed og Omsorg i otte år har givet mig indsigt i både de store linjer og de nære udfordringer i hverdagen for borgerne.

Hvad er dine vigtigste mærkesager?
Velfærd og sundhed står øverst. Vi står foran en ny sundhedsreform og en folkesundhedslov, som kræver mange politiske beslutninger. Jeg vil arbejde for, at Mariagerfjord Kommune og vores borgere bliver hørt i processen.
Derudover brænder jeg for at sikre rent drikkevand og beskytte grundvandet – både lokalt og nationalt. Jeg ser også store muligheder i at styrke iværksætteri og erhvervsudvikling i kommunen samt skabe en ny strategi for turismen i Hadsund og Hobro, som kan give vækst og nye arbejdspladser.

Hvorfor stiller du op til både Byråd og Regionsråd?
Jeg mener, vi har brug for brobyggere mellem kommune og region. Når de nye sundhedsråd afløser de tidligere klynger, bliver det helt afgørende, at der sidder folk med erfaring fra begge niveauer. Som byrådspolitiker kender jeg udfordringerne tæt på borgerne, og i regionsrådet kan jeg være med til at sikre, at de regionale beslutninger faktisk giver mening lokalt.

Jan Andersen selv formulerer det sådan:
“For mig handler det ikke om det, vi gør en gang imellem, men om det vedholdende arbejde, der skaber politiske resultater.”

Hvordan kan Mariagerfjord Kommune blive et endnu bedre sted at bo?
Mariagerfjord har unikke muligheder. Vi har en smuk natur, stærke lokalsamfund og en placering, der giver potentiale både for bosætning og turisme. Men vi skal turde satse mere på udvikling – både når det gælder erhverv, sundhed og miljø. Jeg ser især store perspektiver i det kommende sundhedshus ved Regionshospitalet Hobro, som kan blive en løftestang for hele området.

Vil du gerne have indflydelse på, hvem der skal repræsentere dig i byrådet og regionsrådet?
Så husk at stemme den 18. november – og sæt gerne dit kryds personligt på din foretrukne kandidat.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Øster Hurup

- Annonce -

Seneste artikler