12. december i Hobro – Kaffebørsens skygger
Kaffebørsen summede af liv, mens sneen stadig dryssede fint udenfor. Jeppe og Jens sad ved deres faste bord med de gamle lænestole og med kortet fra Stefano foldet ud foran sig.
De havde brug for en plan. ”Jeg er altså ved at blive sindssyg, Jens,” sagde Jeppe med en træt stemme. ”Vi skulle sgu nok alligevel have hørt efter, hvad Torben Snade sagde… Vi har et gammelt kort, en mærkelig øl og en trænøgle, der er formet som Thors hammer, og så har vi en helvedes masse runer, som vi ikke fatter en skid af.” Jens kiggede på sin ven med et bekræftende nik: ”Ja, og så har vi også lige en eller anden gammel mandeklub, som måske holder øje med os.”
Lonnie Kristal sad ved nabobordet og fangede hurtigt deres hvisken. Hun lænede sig frem med et smil: “Drenge, er I ved at rode jer ud i noget, I ikke skulle? – Det virker, som om I roder med noget stort, eller hva’? Det kan jo godt være, jeg kan hjælpe jer med adgang til steder, hvor I normalt ikke kommer, og måske til nogle mennesker, I ikke møder hver dag.”
Jeppe blinkede til Jens – det var en speciel varm følelse, der spredte sig over hans krop: at få uventet hjælp, lige præcis nu, hvor de havde allermest brug for det. Men før nogen af dem kunne nå at svare, gled en skygge ind i lokalet. En mærkelig, gnaven mand med et stort hoved og høj pande, store svulmende læber, et ansigt der skinnede lidt for meget af babyolie, og en gammel hat, der skulle prøve at skjule hans fedtede hår. Han satte sig i hjørnet og mumlede: “De gamle guder vågner… og kongen skal krones.”
Jeppe frøs. Han syntes, han havde set manden før. “Hvem fanden er det?” hviskede han.
“Snogen,” svarede Lonnie lavt. “Han har vist boet i en gammel hytte ude i Apotekerskoven i nogle år, og så er han gået hen og blevet lidt sær. Folk siger, han tror, han er udvalgt af guderne.”
Jeppe mærkede en kuldegysning. Snogen løftede blikket og sendte dem et smil, der var alt andet end venligt.
“Pas på, drenge,” sagde han højt nok til, at flere vendte sig. “Julen bliver ikke fredelig i år.”
Lonnie rystede på hovedet og trak sin telefon frem. “Lad være med at bruge for meget krudt på ham! – Jeg har et netværksmøde, jeg skal til om en times tid, men jeg skal nok skaffe jer adgang til Kaffebørsens kælder. Hvis rygterne om staven er sande, er det dér, I finder den.”
Hun tilføjede: “I øvrigt: Lauget holder julegolf i morgen, eller det gør Glanteglad i hvert fald – men jeg tror nu ikke, det er tilfældigt. Det virker, som om de prøver, om de kan samle byen og holde øje med runerne.”
Jeppe og Jens nikkede. Udenfor hylede vinden, og julelysene blinkede som små advarsler. Noget var i gære – og det lugtede ikke skide godt!
LÆS NÆSTE AFSNIT: 13. december i Hobro – Julegolf på Torvet
Har du ikke fulgt julekalenderen siden 1. december på Mariagerfjordposten.dk, kan du starte helt forfra på historien lige her: 1. december – Sne over Store Torv
