ForsideArdenLene Hansen tiltræder præsteembede i Astrup-Rostrup, Rold-Vebbestrup, Oue-Valsgaard og Arden sogne

Lene Hansen tiltræder præsteembede i Astrup-Rostrup, Rold-Vebbestrup, Oue-Valsgaard og Arden sogne

- Annonce -

Lene Hansen tiltræder præsteembede i Astrup-Rostrup, Rold-Vebbestrup, Oue-Valsgaard og Arden sogne.

Lene Hansen, der siden maj måned sidste år, har været ansat som barselsvikar ved kirkerne i Arden og Storarden, fastansættes pr. 1. april som sognepræst, som en ekstra ressource i præstesamarbejde på tværs af de 4 pastorater i Hadsund Provsti. 

-En væsentlig motivation for mig til at søge embedet er de gode erfaringer med samarbejdet mellem kolleger i den vestlige del af Hadsund provsti, som jeg har fra min ansættelse i de seneste ¾ år. Jeg ser frem derfor frem til at skulle samarbejde med alle menighedsråd og kolleger om opgaven at være folkekirke i tiden, fortæller Lene Hansen.

Lene Hansen bor i Rebild sammen med sin mand, Knud Erik, som også er præst. Sammen har de to voksne børn, der er godt på vej i livet. Udover uddannelsen som præst er Lene også uddannet lærer og har arbejdet på forskellige folkeskoler og friskoler. 

Relationer og samarbejde på tværs er ifølge den nye sognepræst vejen frem

-Med min baggrund som både præst og lærer, tænker jeg, at jeg er klædt godt på til at indgå samarbejde med skolerne i området. I både mit tidligere og nuværende arbejde, har jeg erfaret, at det først og fremmest handler om at skabe relationer gennem nærvær og lydhørhed, fortæller Lene Hansen.

-Jeg brænder desuden for det, som vi kalder kirkens diakonale indsats, hvor vi fra kirkens side rækker ud mod lokale institutioner og organisationer med henblik på et samarbejde på tværs. Og det glæder jeg meget til at skulle være en del af i de 7 sogne. 

Lene Hansen tiltræder jobbet pr. 1. april 2023 og får kontor i Sognegården i Arden. 

Menighedsrådene indvitere til indsættelses gudstjeneste 2. påskedag den 10. april kl. 14.00 i Arden kirke og med efterfølgende kaffe og kage i Arden Sognegård. 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet