ForsideMariagerfjordDEBAT: Forureningslag på bunden af Mariager Fjord?

DEBAT: Forureningslag på bunden af Mariager Fjord?

- Annonce -

AF Henrik Sloth, Øster Hurup og Asger Brorsen, Hadsund
KV25 kandidater for Venstre Mariager Fjord

Forureningslag på bunden af Mariager Fjord?

Der er mange meninger om forureningen af Mariager Fjord og dens dårlige tilstand – mange er styret af følelser, ikke nødvendigvis af fakta. Landbruget får ofte automatisk skylden; men historisk set ser det noget anderledes ud. Det betyder ikke, at landbruget ikke har bidraget – det kan bare på ingen måde stå alene i billedet. 

Ifølge flere rapporter fra 70erne og 90erne blev vores fjord igennem 100 år nærmest anvendt som kloak af bl.a. industrivirksomheder og husholdninger. Alene en enkelt virksomhed i Hobro udledte så meget forurening, at det i en rapport fra 70erne udarbejdet af de omgivne kommuner og FL Smith, skønnedes at forurene lige så meget som 120.000 mennesker. Det skal her understreges, at de i rapporten nævnte industrivirksomheder, angiveligt ikke gjorde noget ulovligt – lovgivningen var ikke ”klogere”. Oven i dette bidrog en lang række andre industrivirksomheder og vores husholdninger med enorme mængder af urenset spildevand. Det er svært at forstå, hvor stort omfanget var – bl.a. udledningen af fosfor fra private hjem.

Det hævdes i disse rapporter, at en stor del af denne forurening fortsat ligger på bunden af Mariager Fjord. Bl.a. hvor fjorden er dybest. Et tykt slamlag fra gammelt industri- og husholdningsaffald indeholdende kvælstof, fosfor etc., som, bl.a. når der sker vandudskiftning, fører forurening fra bunden og ud i fjorden.

Vi, Henrik Sloth og Asger Brorsen fra Venstre Mariager Fjord mener, at det bør undersøges, hvad der rent faktisk ligger på bunden af fjorden – og hvad der kunne gøres ved det. Hvad afgiver denne forureningskilde, og hvad er det værst tænkelige scenarie ved de rette vind- og vejrforhold? 

Vi skal passe på vores fjord og gøre det helt anderledes, end man gjorde i fortiden. Men for at gøre det bedste for fjorden og bruge skatteydernes penge rigtigst, skal det være baseret på fakta – en del af disse fakta må være, hvad bunden af Mariager Fjord indeholder. 

- Annonce -

6 KOMMENTARER

  1. Hold nu op, tænk at to fornuftige mennesker kan falde for et billigt trick fra landbrugslobbyen, som har til formål at flytte focus fra udledningen af kvælstof fra landbruget til industri og byudledning fra gamle dage, som i øvrigt var helt almindelig! Men det stoppede for mange år siden og på trods af det har Mariager fjord fået dét værre. I tó byrådskandidater skulle hellere undersøge hvor mange hundrede tons spildevandsslam der er hældt ud på markerne vest for Als. Landmændene i det område har i mange år tjent gode penge på at fedte jorden ind i store mængder spildevandsslam, som når det bliver udvasket gennem årene ender på kysten og i Mariagerfjord. Brug nu tiden til at arbejde i nutiden og fremtiden, det kan I gøre noget ved.

  2. Mener du, at det er et billigt trick at sige, at vores fjord var en kloak for mange år siden? Præcis! Lad os lige kigge på, hvor mange ton spildevandsslam, der er hældt ud på markerne vest for Als. Det er jo den moderne løsning, der får fjorden til at blive endnu værre. Lad os spare os selv den store undskyldning og fokusere på den virkelige årsag. Vi skal passe på vores fjord, men ikke ved at flytte fokus fra de store spildevandsudledninger. Lad os være klogere og bruge skatteydernes penge på noget, der virkelig gør en forskel. Vi kan gøre bedre – og det kan vi gøre nu.

  3. Kære Thorkild Løkke. Jeg kender jo dine skriv efterhånden, så jeg er ikke overrasket over din negative kommentar. Vi vælger at forholde os til fakta i stedet for at lade følelserne løbe af med os. Det synes jeg også du skulle påtænke. Det er nu engang fakta, der ender med at tjene os alle bedst.

    • Kære Asger. Det i har gang I, er ødelæggende for den grønne omstilling og for fjord, og kystmiljø. Det kan simpelthen ikke passe at alle de mennesker der har bolig eller sommerhus på vestkysten er ligeglade med at jorden omkring dem bliver ødelagt, og vandet bliver forurenet både i Fjorden og på kysten. Jeg tror ikke folk falder for jeres valgtrick, som er udtænkt af landbrugsorganisationerne.

      • Kære Thorkild Løkke
        Hvordan kan det være ødelæggende for miljøet, at vi gerne vil have undersøgt, hvad der ligger af forurening på bunden af Mariager Fjord? Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Det er da ikke noget, som skal ties om. Det skal da frem, hvis det er fakta.

  4. Man kan læse at der er stor uenighed mellem flere skribenter- og kandidater til byrådsvalget. Det drejer sig i indlæggene om hvem der igennem tiderne har forurenet vores fjord mest. Uenighederne går på om det er virksomheder -husholdning – eller landbruget der har forårsaget den største udledning til fjorden igennem tiden. Man omtaler landbrugsarealerne vest for Als at have modtaget slam på markerne som så med tiden forurener fjorden. Dog nævner ingen det kæmpestore markareal der ligger lige ned til fjordens yderområde, nemlig godset Overgaard – som er omkranset af mange kilometer dæmning. Netop dette areal kunne man for år tilbage læse at godset modtog tørstoffer fra rensningsanlæggene i jylland – for netop at gødske overjorden på godsets arealer, som mest består af sand. Man forestiller sig, at ved store regnmængder vil disse stoffer- hvad de nu indeholder- også tilgå fjorden via 4 pumpehuse som er opstillet på dæmningen- og træder i kraft når vandmængden på marken bliver for store , og direkte udleder vand i fjorden. Mon ikke det også hjælper til når vi taler forurening af fjordmiljøet – ganske vist er det Randers kommune der støder ned til vores fjord – men det er borgerne i Mariager fjord som må trækkes med problemet og den forurening det giver.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler