ForsideMariagerfjordMariagerfjord Idrætsråd har på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at nedlægge Idrætsrådet

Mariagerfjord Idrætsråd har på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at nedlægge Idrætsrådet

- Annonce -

Mariagerfjord Idrætsråd har på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at nedlægge Idrætsrådet.

Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune holder møde den 1. februar 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Nedlæggelse af Idrætsrådet

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid:

  1. At orienteringen omkring nedlæggelse af Idrætsrådet tages til efterretning.
  2. At de tre udpegede medlemmer fra Idrætsrådet til Foreningsrådet fortsætter perioden ud som repræsentanter for idrætsforeningerne, og at fagenheden sammen med Foreningsrådet udarbejder ny procedure for valg til Foreningsrådet fra idrætsforeninger. Valgprocedure skal være gældende for valg til kommende periode for Foreningsrådet.
  3. At de resterende midler fra Idrætsrådet overføres til Foreningsrådet.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Idrætsråd har på en ekstraordinær generalforsamling 9. januar 2023 besluttet at Idrætsrådet nedlægges.

Bestyrelsen for Mariagerfjord Idrætsråd har givet følgende begrundelse for nedlæggelsen:

Rådets bestyrelse ser ikke mere, at Idrætsrådet med de nuværende økonomiske midler kan udføre det formål rådet har i sine vedtægter. Bestyrelsen vurderer, at flere af deres formål og aktiviteter nu er henhørende i kommunens Foreningsråd.

Idrætsrådet har de sidste år afviklet prisuddeling og enkelte foredrag. Disse aktiviteter er ikke mulige med den nuværende økonomiske ramme. Derfor foreslår bestyrelsen en nedlæggelse af rådet.

Der var ingen fremmødte udover bestyrelsen til generalforsamlingen, og dermed vurderer bestyrelsen, at der blandt kommunens foreninger ikke længere er interesse/brug for rådet mere. Samtlige foreninger i kommunen var inviteret.

Resterende midler

I vedtægterne fremgår det, at Idrætsrådets likvide midler skal tilfalde de foreninger, der er medlem af rådet. Da Idrætsrådet ikke har medlemmer på nuværende tidspunkt, går midlerne tilbage til Udvalget for Kultur og Fritid.

Idrætsrådet indstiller, at midlerne tildeles Foreningsrådet, som derved kan begunstige foreningerne i kommunen (og dermed være i tråd med Idrætsrådets vedtægter ved opløsning).

Udpegning til Foreningsrådet

Idrætsrådet har udpeget tre af Foreningsrådets medlemmer, og fagenheden anbefaler, at den udpegning står ved magt, indtil der igen skal udpeges medlemmer til Foreningsrådet. (nuværende periode er 2022-2023).

Økonomi

Idrætsrådet har tilbageført 314.000 kr. til Kultur og Fritid, heri indgår det budgetterede tilskud for 1. kvartal på 21.400 kr. af det årlige tilskud på 86.000 kr.

LÆS OGSÅ: Udvidelse af Praktikklassen i Mariagerfjord Kommune

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet