ForsideMariagerfjordMariagerfjords Ungdomsklubber prioriterer sikkerhed - Klubpersonale uddannes i elementær brandbekæmpelse

Mariagerfjords Ungdomsklubber prioriterer sikkerhed – Klubpersonale uddannes i elementær brandbekæmpelse

- Annonce -

Mariagerfjords Ungdomsklubber prioriterer sikkerhed – Klubpersonale uddannes i elementær brandbekæmpelse

Ungdomsklubberne er ofte en banegård, hvor unge kommer og går i en lind strøm ofte med mange unge samlet på forholdsvis beskedne kvadratmeter. Med så mange mennesker samlet på ét sted, er det afgørende at sikre, at brandfarer minimeres for at beskytte både de unge og vores bygninger

Søndag den 5. maj blev et vigtigt skridt taget i retning af at forbedre sikkerheden i Mariagerfjord Kommunes ungdomsklubber, da klubpersonalet deltog i et brandkursus. Kurset fokuserede på elementære brandbekæmpelsesmetoder, og hvordan man korrekt håndterer brandfarer i en nødsituation, oplyses der i en pressemeddelelse fra Mariagerfjord Ungdomsklubber.

Foto: Mariagerfjord Ungdomsskoler

Det er afgørende for klubpersonalet at have den nødvendige viden og færdigheder til at håndtere brande, især indtil mere professionelle hjælpere ankommer. I tilfælde af en brand kan hurtig handling med de tilgængelige håndslukningsmidler som brandtæpper og forskellige slukningsmider/brandslukkere være forskellen mellem en mindre hændelse og en katastrofe.

Foto: Mariagerfjord Ungdomsskoler

Det er ikke kun vigtigt at have adgang til disse håndslukningsmidler, men også at vide, hvordan man bruger dem effektivt og sikkert. Brandkurset sørgede for, at klubpersonalet fik nogle elementære færdigheder og er nu klar til at træde i aktion, hvis en nødsituation opstår. Det håber vi naturligvis aldrig sker.

At forebygge brande handler ikke kun om at reagere på dem, men også om at identificere og eliminere risikofaktorer på forhånd. Derfor er det afgørende at have en proaktiv tilgang til brandforebyggelse, herunder regelmæssig vedligeholdelse af elektriske systemer, opretholdelse af kommunens rygepolitikker og korrekt opbevaring af brandfarlige materialer.

Foto: Mariagerfjord Ungdomsskoler

”Med det nylige brandkursus er vores ungdomsklubber godt rustet til at håndtere brandfarer og skabe et sikkert miljø for alle vores unge og personale. Det er en indsats, der ikke kun beskytter ejendom, men også menneskeliv, og det er en indsats, der bør fortsætte med regelmæssig opdatering og træning” udtaler ungdomsskoleleder Lars Otte Koefoed.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet