Her kan familier samles om minderne
Når en af livets sværeste dage rammer, er det ofte de nære rammer, roen og nærværet, der betyder mest. På Aamølle Gæstgiveri mellem Mariager og Hadsund ønsker man at skabe et sted, hvor familier og venner kan samles efter en bisættelse eller begravelse og mindes et menneske, der har sat spor.
Med den historiske vandmølle, de grønne omgivelser og udsigten til fjorden danner Aamølle en fredfyldt ramme om mindesammenkomster, hvor der er plads til både stilhed, samtaler og de gode minder.
– Vi ved, at en mindesammenkomst handler om meget mere end mad og kaffe. Det er en dag, hvor familien skal have tid til at være sammen og mindes et menneske, de har mistet. Derfor gør vi os umage for at skabe en varm og personlig ramme, hvor gæsterne kan sænke skuldrene, mens vi tager os af alt det praktiske, fortæller Bjørn fra Aamølle Gæstgiveri.
Gæstgiveriet tilbyder lyse og indbydende lokaler med gode adgangsforhold, herunder rampe og handicaptoilet, så alle kan deltage. Møllesalen kan indrettes til både mindre og større selskaber, og serveringen tilpasses familiens ønsker.
Nogle vælger den traditionelle servering med kaffe, hjemmebagte boller, kringle og lagkage, mens andre foretrækker smørrebrød eller en større anretning. Uanset ønskerne bliver dagen planlagt i tæt dialog med familien.
– Ingen familier er ens, og derfor skal en mindesammenkomst heller ikke være det. Vi lytter til familiens ønsker og hjælper med at sammensætte en løsning, der passer til netop deres behov. Vores mål er, at de kan koncentrere sig om hinanden og de gode minder, siger Bjørn.
Den omkringliggende park og de historiske bygninger giver desuden mulighed for at trække frisk luft og nyde de rolige omgivelser, hvis man har brug for et øjebliks pause.
Aamølle Gæstgiveri tilbyder mindesammenkomster fra 169 kroner pr. kuvert, og interesserede er altid velkomne til at kontakte Bjørn på 50 99 50 90 for en uforpligtende samtale om mulighederne.




