ForsideØstkystenMultihuset i Øster Hurup forbedrer udendørsområderne

Multihuset i Øster Hurup forbedrer udendørsområderne

- Annonce -

Multihuset i Øster Hurup forbedrer udendørsområderne

Øster Hurup Multihus og idrætshal er netop blevet færdige med at forskønne udeområderne ved Den Gode Søvn. På udeområdet er der placeret bordbænkesæt, så det er muligt for flere at nyde fællesskaberne til fx petanque, krolf og oksefest. Det øger ligeledes attraktiviteten ved at bo i ”Den Gode Søvn”, da gæsterne får bedre mulighed for at sidde udendørs og tage del i arrangementerne eller blot nyde deres ferie.

I forbindelse med etableringen af udeområdet er der etableret højbede, hvor fokusset er på biodiversitet, da der er et ønske om at skabe et rigt natur- og dyreliv men også med fokus på næste generationer.

Hidtil har området været ujævnt og det har derfor været besværligt at færdes, specielt for gangbesværede. Multihusets bestyrelse har dog længe haft et ønske om at gøre området mere attraktivt og brugbart. Dette er sket med økonomisk støtte fra LAG Himmerland, Sparekassen Danmark, Spar Nord Fonden og Event Øster Hurup.

Øster Hurup Multihus er et af Øster Hurups samlingssteder med idrætshal, fitnesscenter, mødelokaler mv. Stedet bliver bl.a. brugt til fitness, idrætsarrangementer, socialt samlingssted for 60+ere som mødes til sport, kortspil, kreative aktiviteter mv. herudover bliver stedet også brugt til fællesspisning, foredrag, møder mv. Det er kort sagt en bygning med rigtig mange brugsmuligheder.

Og hvis du mangler et sted til dit næste arrangement, er du velkommen til at kontakte Øster Hurup Multihus.

Multihuset i Øster Hurup forbedrer udendørsområderne Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Als

- Annonce -

Seneste artikler

Dødsfald – Hvornum