ForsideMariagerfjordNy koordination i Ældresagens Vågetjeneste i Mariagerfjord

Ny koordination i Ældresagens Vågetjeneste i Mariagerfjord

- Annonce -

Ny koordination i Ældresagens Vågetjeneste i Mariagerfjord

Den 25. februar mødtes Ældresagens Vågetjeneste i Mariagerfjord til et hyggeligt og meningsfuldt samvær.

Efter en kort orientering om status for vågetjenesten var der en særlig markering på programmet, da koordinationsposten blev givet videre. Efter henholdsvis 16 og 10 år på posten overdrog Grethe Mikkelsen og Tove Thulstrup Pedersen ansvaret til Joan Thaysen og Trine Bjerre.

Der blev rettet en stor tak til de afgående koordinatorer for deres mangeårige indsats, og formanden for koordinationsudvalget overrakte blomster som anerkendelse for arbejdet. Tove Thulstrup Pedersen fortsætter fortsat som våger i tjenesten.

Arrangementet bød desuden på et inspirerende foredrag ved sygehuspræst Grethe Holmriis. Hun fortalte levende om sit mangeårige virke som sygehuspræst på Aalborg Universitetshospital og senere – efter pensioneringen – på Hobro Sygehus.

Hun understregede, at det vigtigste, hun kan bidrage med i mødet med mennesker i sårbare situationer, er tid – tid til at lytte og tid til at være til stede. Et budskab, der vakte genklang blandt de fremmødte.

Der var stor spørgelyst, og mange relevante problemstillinger blev vendt, inden eftermiddagen blev rundet af med kaffe og hyggeligt samvær.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler