ForsideHobroHobro IK henter ny U15-cheftræner i Esbjerg fB

Hobro IK henter ny U15-cheftræner i Esbjerg fB

- Annonce -

Hobro IK henter ny U15-cheftræner i Esbjerg fB

Hobro IK har indgået en aftale med Oskar Harmsen om at blive ny U15 Cheftræner i klubben. 

Oskar kommer til Hobro IK fra Esbjerg FB Pigeakademi, hvor han senest har været cheftræner for klubbens U19 Divisionshold. 

Med Oskar får Hobro IK Talent en ung og ambitiøs trænerprofil, som allerede har erfaring som cheftræner i et elitefodboldmiljø. Samtidig er Oskar en træner, som klubben ser et stort udviklingspotentiale i både fagligt og menneskeligt.

Oskar flytter til Hobro henover sommerferien, hvor han bliver en fast del af klubbens talentmiljø og får sin daglige gang omkring U15 Division.

”I Oskar får vi en træner, der kommer med erfaring fra elitefodbold og med et tydeligt drive for at udvikle sig i trænerrollen. Han har allerede prøvet kræfter med cheftræneransvaret i Esbjerg fB pigeakademi, og vi har i processen oplevet ham som et ordentligt, nysgerrigt og ambitiøst menneske, der passer godt ind i det miljø, vi ønsker at skabe i Hobro IK.

Vi har valgt Oskar til, fordi vi både ser stærke menneskelige kompetencer og et stort udviklingspotentiale. Han bliver en vigtig del af arbejdet med at klargøre vores U15-spillere til de næste skridt i talentudviklingen og til overgangen mod U17 Division,” udtaler Talentchef Martin Ingvorsen.

I Hobro IK får Oskar ansvaret for klubbens U15 Divisionshold, hvor fokus bliver at skabe et trygt, seriøst og udviklende træningsmiljø for en vigtig årgang i talentarbejdet.

Der arbejdes fortsat på at få den øvrige stab omkring U15-holdet på plads.

Oskar har første arbejdsdag mandag i uge 30, hvor han sammen med spillerne tager hul på forberedelserne til den kommende sæson.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler