ForsideHobroNytåret fejres med Aalborg Symfoniorkester på Mariagerfjord Gymnasium

Nytåret fejres med Aalborg Symfoniorkester på Mariagerfjord Gymnasium

- Annonce -

Nytåret fejres med Aalborg Symfoniorkester på Mariagerfjord Gymnasium

Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester

Så er det igen blevet tid til at byde et nyt år velkommen og det sker på festligste vis, når Mariagerfjord Musikforening onsdag d. 7. januar 2026 indleder året med den traditionsrige nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester.

Denne gang styrer Alexander Hanson løjerne fra dirigentpodiet, og årets vært er skuespiller, logebror m.m. Henrik Kofoed, som også vil indtage en solistrolle sammen med den svenske sopran Susanna Andersson.

Der bliver både plads til festlig musik, som vi kender det fra nytårskoncerterne i Wien, måske sniger der sig lidt operettemusik ind – og så vil både orkester og solister gøre deres ypperste for at gøre koncerterne så festlige som muligt.

Den svenske sopran Susanna Andersson er uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i London og har siden medvirket i operaer på en lang række europæiske scener.

Henrik Kofoed er uddannet skuespiller og var i flere år ansat på Det Kgl. Teater. I 2005 spillede han H.C. Andersen i Det Danske Teaters Reumert-belønnede opsætning af Per Olov Enquists Fra regnormenes liv, og i 2023 spillede han Salieri i Amadeus på Det Kongelige Teater. 

Og så skal det også lige nævnes, at han siden 1991 har været én af loge-brødrene i Ørkenens Sønner.


Koncerten finder sted på Mariagerfjord Gymnasium, hvortil Musikforeningens medlemmer har gratis adgang, men det er muligt at købe billetter á 240 kr. via foreningens hjemmeside www.mfmf.dk

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler