Forside112Politiet øver igen i Hobro

Politiet øver igen i Hobro

- Annonce -

Politiet øver igen i Hobro

For en lille måned siden blev Hobro indtaget af kampklædte politibetjente – torsdag går det løs igen, for anden og sidste gang.

Politiets såkaldte MIK-koncept skal nemlig holde samtræningsøvelse. Det betyder, at hundredevis af betjente og figuranter indtager nordjyske Hobro, torsdag den 23. november 2023, i tidsrummet 13:00 – 20:00.  
Betjentene kommer fra alle de jyske politikredse, samt Fyn. Også denne gang fordeler øvelsen sig ud over store dele af Hobro by, så lokalbefolkningen vil formentlig ikke kunne undgå at bemærke de 350 uniformerede betjente, droner, indsatskøretøjer, politibiler og figuranter.

Øvelsen vil, i lighed med sidste gang, medføre en del støj og udrykningskørsel, særligt i midtbyen. 

Foto: Mariagerfjordposten.dk

MIK står for ”Mobilt IndsatsKoncept”; et særligt beredskab, der kan indsættes ved voldsomme optøjer, fx ved demonstrationer. Når ikke MIK-betjentene er involveret i deciderede MIK-indsatser, så passer de deres normale job i politiet.

Politikommissær Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi, organiserer årets MIK-samtræninger og fortæller om øvelsen:

”Vi har rigtig mange gode erfaringer med os fra øvelsen i oktober måned. Denne gang er det et nyt hold der skal på banen, og i lighed med deres kollegaer skal de træne et scenarie, som vi har udtænkt for dem. Det bliver en klimademonstration, der strækker sig over en fire kilometer lang rute, og hvor forskellige indspil og hændelser giver MIK-betjentene mulighed for at træne deres færdigheder og øve samarbejdet. Vi prøver at gøre det så realistisk som muligt og lægge nogle overraskende elementer ind. Det lykkedes os i hvert fald at overraske lidt til sidste øvelse, så mon ikke det også sker denne gang”, funderer øvelseslederen. 

Karsten Højrup er glad for at kunne ’låne’ Hobro til øvelsen:

”Kompetencerne skal holdes skarpe og samarbejdet skal trænes, men det kan ikke bare stilles op på en flad mark eller klares med et e-learning program. For at få det maksimale ud af disse øvelser, er det alfa og omega med realistiske rammer – og det leverer Hobro. Borgerne er også meget velkomne til at kigge med, når øvelsen foregår.”

LÆS OGSÅ: Overraskede to mænd i kælderen på Enghavevej

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet