ForsideMariagerSkal Himmerlands prisen 2022 gå til Mariager og Ø. Hurup? - Husk...

Skal Himmerlands prisen 2022 gå til Mariager og Ø. Hurup? – Husk at stemme

- Annonce -

Skal Himmerlands prisen 2022 gå til Mariager og Ø. Hurup? – Husk at stemme

Det er blevet tid til at hylde dem, som gør noget helt særligt for turismeindsatsen i Himmerland. Dem, der yder en ekstraordinær indsats og som er med til at løfte turismen – de har nemlig en rigtig stor betydning for Himmerland som turistdestination.

Destination Himmerland har derfor etableret to priser, som vil blive uddelt til deres Nytårskur & Green Talk 19. januar.

– “Vi er utroligt glade for de gode kræfter, der er i Himmerland og vi glæder os til at hylde dem, der gør noget helt særligt. Det er dejligt, at der er så mange der arbejder for fællesskabet og som er med til, at give turisterne gode oplevelser, når de besøger destinationen. Et tak skal naturligvis også lyde til dem, der har vist interesse og støttet op omkring initiativet ved at indstille kandidater til Himmerlands Priserne, der selvfølgelig vender tilbage til næste år.” Siger en begejstret destinationsdirektør for Destination Himmerland, Johanne Bugge.

De to priser er hhv. “Årets Ildsjæl 2022”, der går til en person, som gør en ekstraordinær indsats for turismen i sit lokalområde og/eller Himmerland. En, der styrker turismen ved at gå forrest, styrker fællesskabet og skaber sammenhold.

“Årets Turismeindsats 2022” går til en virksomhed/forening eller lignende, der ser muligheder, videreudvikler, er nytænkende og nyskabende. En generator for udviklingen af et fælles Himmerland.

Inden de to vindere går på scenen og modtager deres hyldest 19. januar, skal de først findes. Med hjælp fra erhvervet, borgere og turister er der blevet indstillet 3 kandidater i hver af de to kategorier.

De nominerede til prisen “Årets Ildsjæl 2022” er:

  • Max Rasmussen, frivillig ved Mariager-Handest Veteranjernbane i mere end 52 år, hvor han bl.a. står for al markedsføring, togkørsel mm.
  • Elsebeth Blohm, frivillig i Øster Hurup bl.a. til sommerens mange events
  • Peter Stenild, der er lokal byguide i Aars og omegn, samt frivillig i flere lokale foreninger.

Til prisen “Årets Turismeindsats 2022” er de nominerede:

  • ”Det Gode Liv” i Øster Hurup, der hvert år – og i 2022 især, formår at skabe sammenhold og fællesskab, samt aktiviteter og events til stor glæde for turisterne i Øster Hurup.
  • Koppes Mølle B&B, for deres fokus på bæredygtighed og grøn omstilling indenfor overnatning.
  • Guldbæk Vingård for deres måde at tænke stort og satse på nyskabende overnatningsfaciliteter med et bæredygtigt perspektiv.

Stem her: https://www.destinationhimmerland.dk/himmerlandsprisen

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler