Søholm Autoservice bygger om og udvider med ny administration
Hos Søholm Autoservice på Aalborgvej 52 i Hadsund er der gang i ombygning og udvidelse med ny administration.
Det “gamle” værkførerbur, der har ligget forhøjet i det ene hjørne af det store værksted, er i gang med at blive fjernet. Området skal fremadrettet bruges til værkstedets maskiner og lagerplads.
Søholm Autoservice får nyt administrationslokale
– Vi flytter kontoret til et nyt lokale, så vi bliver en mere naturlig del af huset og de øvrige virksomheder og forretninger der bor her, fortæller Niels Anker Møller indehaver af Søholm Autoservice og kigger ud af vinduet i det nye kontor og nyder udsynet over værkstedet og de mange biler, som hænger på liftene.
– Området hvor administrationen tidligere har været, skal vi fremadrettet bruge til vores mange forskellige maskiner og værktøj, der skal til for at løse vores mange forskellige opgaver på værkstedet, slutter Møller og lover, at vi på Mariagerfjordposten.dk må vise den nye administration frem, når den står klar i starten af det nye år.
Søholm Autoservice ligger i virksomhedsfællesskabet Ved Aalborgvej i Hadsund.
LÆS OGSÅ: Fri Bikeshop Hadsund flytter til kæmpe lokaler i tidligere bilforretning