Forside112Stjålne minilæssere fundet – politiet søger vidner

Stjålne minilæssere fundet – politiet søger vidner

Stjålne minilæssere fundet – politiet søger vidner

- Annonce -

Fem minilæssere som blev stjålet fra Bøgildsmindevej i Nørresundby natten til søndag, er nu fundet i Hammer Bakker. Minilæsserne stod gemt væk forskellige steder i området og blev fundet én efter én af lokale, samt betjente fra Nordjyllands Politi.

Den foreløbige efterforskning tyder på, at der er tale om i alt tre gerningspersoner. De tiltvang sig adgang til virksomhedens i Nørresundby, ved at bryde gennem en port. Maskinerne er nu leveret tilbage til ejeren, som ud over minilæsserne også fik stjålet en hvid Mercedes Vito-varebil med en stor trailer bagpå. Den brugte gerningspersonerne til at transportere de fem minilæssere med. Varebilen blev fundet kort tid efter, ganske nær gerningsstedet. 

Foto: Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi har tidligere meldt ud at der var stjålet fire minilæssere, men der var retteligt tale om fem. Fire orange og én grå. Den samlede værdi af maskinerne beløber sig til over 2 millioner kroner. 

Efterforskningsleder politikommissær Ulf Munch Sørensen fortæller om den videre proces: 
”Vi har en del tekniske spor, som vi er i fuld gang med at sikre. Derudover efterforsker vi bredt. Vi har desværre ingen mistænkte på nuværende tidspunkt, så alle oplysninger fra offentligheden er yderst velkomne. Har man set mistænkelig færden i området omkring Bøgildsmindevej i tiden op til indbruddet, eller kan genkalde sig at have set minilæsserne blive transporteret, så er vi meget interesserede i at vide det. Måske er oplysningerne ikke decideret fyldestgørende, men alle informationer kan bidrage til sagens opklaring.”

Alle oplysninger skal gå til Nordjyllands Politi på telefon 114. 

LÆS OGSÅ: Missede møde og fik bøde på 30.000 kr.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet