ForsideArdenNy Skovfest på vej: Arden samler natur og fællesskab

Ny Skovfest på vej: Arden samler natur og fællesskab

- Annonce -

Ny Skovfest på vej: Arden samler natur og fællesskab

Et nyt og meget bredt lokalt samarbejde resulterer nu i en stor Skovfest i Arden, som bliver afviklet i området ved Stabelpladsen og Sortemosehus i hele uge 34 – dvs i dagene fra d. 17. til 23 august.

Baggrund
Nogle af de mange kvaliteter ved Arden er et rigt og aktivt foreningsliv samt det tætte naboskab med skoven med Rold Skov beliggende lige i byens baghave.

Netop disse kvaliteter vil initiativgruppe gerne teste nærmere med denne Skovfest med overordnede temaer som

  • Natur
  • Kultur
  • Friluftsliv
  • Motion
  • Klima
  • Fællesskab

Indhold

Initiativgruppen bag Skovfesten har inviteret byens foreninger og institutioner til at være med til at afprøve og udvikle de spændende muligheder, som byen har fået med etableringen af Sortemosehus.

– Vi vil med andre ord forsøge at sætte handling og konkrete aktiviteter på det fine slogan som Fællesrådet lancerede for nogle år siden; ”Byen i skoven – skoven i byen”, lyder det fra Initiativgruppen bag Skovfesten.

Foreninger og institutioner kan I i denne uge flytte jeres normale aktiviteter ud i området ved Sortemosehus og Stabelpladsen, præsentere dem og invitere andre til selv at være aktive med netop de ting, som de brænder for.

Initiativgruppen bag Skovfesten består bl.a. af Foreningen Sortemosehus, Kulturhusforeningen, Ældresagen, Arden Kirke og Danmarks Naturfredningsforeningen, som i løbet af kort tid har fået opbakning fra en meget bred kreds af lokale aktører, således at der allerede nu tegner sig et meget flot og varieret program, som dækker hele uge 34 fra mandag d. 17. til søndag d. 23.august.

Fra det foreløbige program kan bl.a. nævnes:

Mandag d. 17. august
Indvielse og fernisering af de nye træskulpturer på Røver-ruten

Tirsdag d. 18. august
Pilgrimsvandring med pilgrimspræst Elisabeth Lidell

Onsdag d. 19. august
Fællessangaften med organist Lars Jørgensen og Arden Kirkes Voksenkor

Torsdag  d. 20. august
Svampetur i skoven – afslutning med svampesuppe

Fredag d. 21. august
Børne MTB, danseworkshop

Grillaften med kød og vegetarbuffet – musikalsk underholdning med ”Nu med Hund”

Lørdag d. 22. august
Gratis morgenkaffebord, folkedans og spillemænd
Forskellige motions- og outdoor aktiviteter
Film i Skoven

Søndag d. 23. august Skovyoga
Vandrekoncert – vandretur med efterfølgende koncert i Sortemosehus

I løbet af ugen vil der i dagtimerne være natur- og motionsaktiviteter for dagplejen, børnehaverne og skolen.

Det endelige program forventes at være klar omkring i starten af august, hvor det vil blive husstandsomdelt i byen, men har man en god ide eller aktivitet, der kan indgå i Skovfesten er man meget velkommen til at kontakte initiativgruppen.

På gensyn til Skovfest i Arden i uge 34.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler