Henrik fra TALLAB i Hobro: Hvorfor vil ingen hjælpe?
Henrik Kanstrup-Smith fra TALLAB i Hobro oplever ofte, at både politikere og undervisere svigter de elever, der har særlige udfordringer med tal. Som leder af den upolitiske og selvejende organisation arbejder han professionelt med mennesker med læringsudfordringer – men nu tager han ordet som privatperson for at råbe op om en gruppe, han mener bliver overset.
En folkeskole under pres
Med ændringerne i folkeskolen er ansvaret for skolernes undervisning og ressourcer nu lagt fuldt over på kommunerne. Samtidig er en række elementer, der tidligere skulle sikre kvalitet, blevet fjernet: understøttende undervisning, krav om motion og bevægelse, lektiehjælp, fuld kompetencedækning i indskolingen, obligatoriske opgaver i 9. klasse, læseplaner og intelligenstest.
Henrik er bekymret for, at manglende opsyn og struktur vil føre til problemer for både elever og lærere.
“Vi ser konsekvenserne, når der ikke er tilstrækkelig opfølgning. Jeg frygter, det samme kan ske i folkeskolen,” siger Henrik.
Alle virker trætte
Han peger på, at mange i systemet virker trætte:
- Politikerne fralægger sig ansvar
- Lærerne presses af store klasser og komplekse krav
- Eleverne kæmper i et system med urealistiske forventninger
- Forældrene ender med ansvaret for beslutninger, de ikke har været med til
Henrik mener, at denne træthed svækker skolens kvalitet, og at de mest udfordrede elever ofte er dem, der falder igennem.
Matematik udfordrer flest
Henrik har gentagne gange forsøgt at etablere dialog med kommuner og undervisningsinstitutioner om, hvordan de vil støtte elever, der kæmper mest i matematik. Han har oplevet manglende respons og samarbejdsvilje, hvilket bekymrer ham.
Tallene taler deres tydelige sprog: rekordlavt niveau i matematik, rekordhøjt skolefravær og mange forstyrrelser i undervisningen.
Han fremhæver også, at mangel på kvalificerede lærere, konsekvenserne af corona og elever med svækkede sociale kompetencer har presset systemet yderligere.
“Det er et presset system, og alt for ofte bliver udfordringerne mødt med ‘tag jer sammen’,” siger Henrik.
Dyskalkuli – den oversete diagnose
Hvor ordblindhed i dag er anerkendt og støttet, mangler talblindhed (dyskalkuli) stadig officiel diagnose i Danmark. Henrik mener, at manglende anerkendelse koster både samfund og den enkelte.
Han peger på tre mulige årsager til modstanden: økonomiske konsekvenser, manglende forståelse eller hans egen rolle som privat aktør. For at fjerne enhver tvivl overvejer han at omdanne TALLAB til en socialøkonomisk virksomhed.
Succes med ordblindhed viser vej
Henrik fremhæver, at erfaringerne med ordblinde elever er en succeshistorie: rekordmange består prøverne i 9. klasse og gennemfører ungdomsuddannelser. Det er et eksempel på, at målrettet indsats og dedikerede lærere gør en forskel.
“Nu mangler vi bare, at talblindhed får samme anerkendelse og støtte,” siger Henrik.
En gruppe, der kæmper, har brug for hjælp
Henrik afslutter med en opfordring til handling:
“Det handler om mennesker, der kæmper med tal, tid, afstand, vægt, madlavning, budgetter, rejseplaner, valuta og programmering. De bliver overset – og det har konsekvenser, hvis vi ikke hjælper dem.”
Med TALLAB håber han at skabe en mere inkluderende fremtid for de elever, der kæmper mest, og sikre, at Danmark anerkender talblindhed som en officiel udfordring.
