ForsideHobroTo lokale Mariagerfjord-virksomheder bliver til en - F1 Arkitekter Aps

To lokale Mariagerfjord-virksomheder bliver til en – F1 Arkitekter Aps

- Annonce -

To lokale Mariagerfjord-virksomheder bliver til en – F1 Arkitekter Aps

Fjorden Arkitekter m.a.a. k/s i Hobro og 1:1 Byggerådgivning Aps i Mariager forener fra 1. januar 2023 deres erfaring, viden og dynamik til en ny tegnestue med navnet F1 Arkitekter Aps og får adresse i lokalerne på havnen i Hobro, hvor Fjorden Arkitekter i flere år har haft til huse.

Fjorden Arkitekter blev etableret i 2002 og drives stadig af Hauge Bjerre Nielsen og Bo Graugaard. De kan se tilbage på 20 år med stor diversitet af projekter.

1:1 Byggerådgivning blev etableret i 2019 i Mariager af Mads Hornbæk Gjerding med en klar vision om at tegne flotte og funktionelle huse, samt at give netop byggerådgivning til større og mindre projekter – både private, virksomheder og kommunale opgaver. I særdeleshed i alt inden for enfamiliehuse samt rækkehuse og den deraf følgende lovgivning på området.

Mads Hornbæk Gjerding udtaler således om sammenlægningen:

  • 1:1 er specialiseret i visualiseringer af projekter, og da alle projekternes ansatte har en håndværksmæssig baggrund, så inkorporeres den tekniske indsigt med arkitektens streger, og her bliver dette kommende samarbejde stærkt – især med den erfaring og indsigt, som Hauge Bjerre Nielsen og Bo Graugaard besidder.

F1 Arkitekter samles på Sdr. Kajgade 16 i Hobro, hvor Fjorden Arkitekter holder til og har gjort det i mange år og herfra vil de samlede kræfter med Bo, Hauge, Mads og deres 3 ansatte tilbyde arkitektrådgivning i hele byggeprocessen fra idé til færdiggørelse. 

Den nye tegnestue i Mariagerfjord Kommune ser frem til at løfte opgaver både inden- og udenfor kommunens grænser. 

F1 Arkitekter vil også her kunne forene den solide erfaring med den yngre tilgang. Det handler kort sagt om, at kunne være en medspiller – uanset opgavens omfang.

Hauge og Bo ser frem til det nye samarbejde og udtaler: 

  • Efter 20 år med egen tegnestue på havnen i Hobro, ser vi frem til det nye spændende samarbejde med alle, som Mads Gjerding bringer med ind i samarbejdet under hans vinger i – F1 Arkitekter Aps. Samtidig ser vi tidspunktet som ideelt nu – hvor andre måske kunne kalde det rettidig omhu, her hvor Hauge lige har fyldt 70, og Bo runder 65 kort efter nytår, og hvor vi kan videreformidle vores faglige erfaringer, som vi hver især har oparbejdet, fra tidligere tegnestuejob samt vores seneste 20 år med tegnestue i Hobro.

Hos F1 Arkitekter Aps glæder alle 6 personer sig til årsskiftet for derfra at kunne byde forretningsforbindelser, nye såvel som tidligere velkomne og der ses frem til et forestående givtigt samarbejde.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet