ForsideHadsundHadsund gør klar til Toldfrie Dage og stor gratis sommerkoncert

Hadsund gør klar til Toldfrie Dage og stor gratis sommerkoncert

- Annonce -

Hadsund gør klar til Toldfrie Dage og stor gratis sommerkoncert

Der bliver masser af dansk musik, streetfood, shopping og sommerstemning, når Hadsund Handel fredag den 29. maj inviterer til gratis sommerkoncert og By Night i centrum af Hadsund.

Under sejlet på Torvet bliver der fra klokken 20 til 21.30 koncert med John, Bamse og Larsen Show, som tager publikum med på en musikalsk rejse gennem nogle af de største danske klassikere fra blandt andre Kim Larsen, John Mogensen og Bamses Venner. Publikum kan blandt andet glæde sig til velkendte sange som ”Midt om natten”, ”Kvinde min” og ”This is my life”.

Bag trioen står de erfarne musikere Lars Erik Quortrup, Carsten Hammer og Lars Lindbjerg, som alle har et særligt forhold til den danske musikskat. Lars Erik Quortrup beskrives som trioens humørbombe, mens Carsten Hammer også er kendt som forsanger i bandet ”Bamse Tribute”. Lars Lindbjerg har i flere år arbejdet med koncerter og projekter omkring Kim Larsens musik.

Men aftenen handler ikke kun om musik. Allerede fra klokken 16 vil der være liv på Torvet, hvor Café Piccolo serverer kolde drikkevarer, mens Helles Køkken står klar med streetfood fra klokken 18 til 20. Samtidig vil der være pølsevogn med danske favoritter helt frem til koncertens afslutning.

Byens butikker holder samtidig Åben By Night helt frem til klokken 20 med gode tilbud og ekstra aktiviteter. Hele dagen vil kunder også kunne opleve ”Toldfri Dage”, hvor en ”tolder” stopper handlende og uddeler gavekort til butikkerne i byen.

Ifølge arrangørerne er arrangementet et godt eksempel på lokalt samarbejde, hvor musik, mad og fællesskab går hånd i hånd for at skabe liv i byen. Målet er at samle både lokale og besøgende til en hyggelig sommeraften i Hadsund.

Festlighederne fortsætter også lørdag den 30. maj, hvor der blandt andet arrangeres MC-træf i gågaden fra klokken 11 til 13 med flotte motorcykler, krom og sommerstemning.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler