ForsideHobroTræningslejr i Tyrkiet 2024 var en fantastisk oplevelse for de ældste ungdomsspillere...

Træningslejr i Tyrkiet 2024 var en fantastisk oplevelse for de ældste ungdomsspillere i Hobro IK

- Annonce -

Træningslejr i Tyrkiet 2024 var en fantastisk oplevelse for de ældste ungdomsspillere i Hobro IK

Malthe Wangsøe – U19-spiller i Hobro IK fortæller om træningslejren:

U16, U17 og U19 var i uge 7 på træningslejr i Antalya. Selvom vejret ikke bød på solskin og solbadning ved poolen, så fandt de tre hold alligevel en masse sjove ting at lave udover de træningspas og kampe, der var planlagt på forhånd. Det var blandt andet indendørs pool, sjove quizlege, møder med mentalcoach og en snak om klubbens værdier med Rasmus Kjærsgaard.

Men drengene tog derned med et formål, nemlig at blive bedre til fodbold, og fodbold blev der spillet masser af. U16 havde mange gode træningspas og to kampe, der bød på et 1-0 nederlag mod schweiziske Winterthur. Dog kunne man tage mange fine ting med fra kampen. Den anden kamp bød på et flot uafgjort resultat mod danske Hvidovre.

U17 havde mange gode træningspas, hvor de finpudsede taktikken efter et fantastisk efterår, og de sidste brikker blev lagt i jagten på førstepladsen i divisionen. Deres to kampe bød på et 3-3 resultat mod Winterthurs U17-hold. Det var en fysisk kamp, hvor der virkelig blev gået til stålet. U17-drengene kunne tage mange ting med fra den kamp, som de virkelig bragte ind i deres anden kamp, som de vandt flot mod divisionens nuværende førsteplads, Hvidovre, hvor de overbevisende vandt 3-1.

U19 havde et nyt trænerteam med på træningslejr. De skulle prøve nogle nye ting af i deres første træningskamp, som de tabte 2-0 mod et stærkt Winterthur-hold. Den anden kamp bød på en magtdemonstration mod Basel, som de vandt overbevisende 6-0.

Vores egen oplevelse:

Som spiller har det været super fedt og lærerigt at være hernede og spille. Det har været noget nyt for os alle sammen at være så langt hjemmefra og spille fodbold. Det har været noget, som os drenge virkelig har nydt. At spille mod nogle modstandere, som vi ikke kender eller taler samme sprog som. Fodboldmæssigt har turen været virkelig god, fordi vi virkelig har kunnet nørde de forskellige facetter af vores spil grundet de mange træningspas.

Samtidig har turen ikke kun stået på seriøs træning og taktisk læring. Vi har også haft quizaftener, hvor vi har haft et smil på læben. Vi har også haft en snak om værdierne med Rasmus Kjærsgaard. Og vi har også haft sessioner med vores mentalcoach Nikolaj, hvor vi har lært at håndtere det at være eliteudøver og de forskellige problemstillinger, der kan være ved det.

I vores fritid har vi brugt den til fulde. Vi har været i den indendørs pool, der er på hotellet, nogle har også fået massage, som man kan få på hotellet. Andre har også været i de små tyrkiske butikker, der ligger nær hotellet.

Så ud fra turen kan man konkludere flere ting, nemlig at turen som fodboldspiller har været lærerig og god grundet de mange træningspas og kampe, men også som trup og individ har man nydt meget af de små aktiviteter, vi har lavet. Turen har været i rigtig Hobro IK-ånd. Alle klubbens værdier har været i fokus, glæden ved hele turen både fodbolden, sammenholdet ved legene og kampene, ydmygheden ved kampene, når vi møder modstandere, vi ikke kender, hårdt arbejde med at blive bedre i de træninger og kampe, vi har haft, og ikke mindst udviklingen som trup, spillere og klub.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Tidligere artikel
Næste artikel
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet