ForsideHadsundTrods bagud 2-0 fra start hentede Hadsund Badminton Klub point i Svenstrup

Trods bagud 2-0 fra start hentede Hadsund Badminton Klub point i Svenstrup

- Annonce -

Hadsund Badminton Klub havde lørdag den 8. oktober sendt førsteholdet til Svenstrup til kamp om vigtige point i Kredsserien. Begge mandskaber var plaget af sygdom og afbud – Hadsund Mandskabet endda i en sådan grad, at de ikke kunne stille fuldt hold fra start og måtte se pointtavlen vise 2-0 til hjemmeholdet, inden kampen gik i gang.

Hadsund Mandskabet havde på forhånd tabt 2. mix og 2 damedouble.

Efter første runde med to damesingler og en mix havde et velspillet Hadsund hold med to sejre hentet det forspring, som Svenstrup havde fået fra start.

Victoria Glerup vandt 1. single i ombolde i to sæt, Anders Munkholm og Klara Hansen vandt sikkert deres 1. mix, mens en ellers yderst velspillende Jeanette Bendix måtte kapitulere med 21-19 i 3. sæt.

Klara Hansen og Jeanette Bendix Foto: Mariagerfjordposten.dk

I 2. runde blev de fire herresingler delt med to sejre til hvert hold. I 3. runde vandt Hadsund-pigerne Jeanette Bendix og Klara Hansen en spændende 1. damedouble, hvor de viste erfaring og lukkede 3. sæt 17-21.

I 4. rundens 3 herredoubler lykkedes det desværre blot at vinde 1 ud af de 3 kampe. Anders Munkholm og Micki Skov Søndergaard vandt sikkert deres 1. herredouble med 16-21 og 5-21, mens Magnus Boel Baltsersen og August Bonde Sørensen i 2. herredouble og Flemming Kjær og Gustav O. Jakobsen ikke helt ramte deres ellers velkendte spil og begge doubler måtte se Svenstrup-spillerne løbe med sejren.

Kampen endte 7-6 til Svenstrup.

Hadsund Badminton Klub ligger efter dagens kamp som nummer 4 ud af 8 i Kredsserien Vest pulje 1.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet