ForsideMariagerfjordVores kæledyr er matchmakere

Vores kæledyr er matchmakere

- Annonce -

Vores kæledyr er matchmakere

Hver femte hundeejer har stiftet nye venskaber pga. deres hunde, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring. Måske mere overraskende viser undersøgelsen desuden, at den selvstændige kat lige så ofte som flokdyret hunden er årsag til, at danskerne har mødt deres livs kærlighed.

Der er mange grunde til, at vi kalder hunden for menneskets bedste ven: Ligesom mennesket er hunde sociale dyr, som har brug for kontakt til både mennesker og andre hunde for at blomstre, og for mennesket er der mange fysiske og mentale sundhedsmæssige fordele ved at have hund: Den gør os tryg, mindsker stress og ensomhed, og samtidig gør hunden det nemmere at komme ud, være aktiv og møde andre mennesker.

I en ny undersøgelse* blev 442 danske hundeejere spurgt, om de havde mødt en ny partner eller ven på grund af deres hund. 20% svarer, at de har mødt nye venner på grund af deres hunde. 2% svarer, at hunden er årsag til, at de har mødt en ny partner, og 4% har mødt både venner og partnere, fordi hunden agerede matchmaker.

Hunden kan hjælpe med at skabe kontakt til nye mennesker på mange måder: Måske er det din hund, der først bliver venner med en anden hund, f.eks. under leg på gåturen, og derefter følger kontakten til den anden hunds ejer. Måske kommer du i kontakt med nye mennesker, fordi de ønsker at hilse på din hund under en gåtur. Og så er der den mere indirekte måde, din hund kan skabe forbindelse til andre mennesker på; igennem interessefællesskaber med ligesindede. Det kan f.eks. være igennem arrangementer, hundeklubber og kurser, hvor mennesker mødes og deler deres fælles interesse for hunde generelt eller for en specifik hunderace eller hundeaktivitet, ligesom der er grupper på sociale medier, hvor møder aftales på kryds og tværs.

Mindre sociale katte
Fordi katten af natur ikke som hunden er et flokdyr, går den oftere sine egne veje og kræver ikke som hunden daglige lufteture eller ugentlige træningspas på faste hold med ligesindede. Derfor er der for katteejerne ikke lige så mange oplagte muligheder for at møde nye mennesker, som der er for hundeejerne.

Derfor er det måske ikke overraskende, at der i Agrias undersøgelse er færre katteejere, der svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har mødt en ny partner eller ven på grund af deres kat: 11% af de adspurgte 412 danske katteejere svarer, at de har stiftet nye venskaber takket være deres katte.

Men netop grundet katteejernes færre socialiseringsmuligheder med ligesindede er det overraskende, at lige så mange katteejere som hundeejere (2%) svarer, at de har mødt en ny partner pga. deres katte. 1% af katteejerne svarer, at de både har stiftet nye venskaber og mødt en ny partner takket være deres katte.

Den ene ting, som hunde- og katteejerne, der deltog i Agrias undersøgelse, er helt enige om, er den glæde, deres kæledyr giver. Nogle anser deres trofaste følgesvend for at være deres bedste ven, og samtlige respondenter bekræfter, at deres kæledyr er et fuldgyldigt medlem af deres familie.

*Undersøgelsen er udført af Xtreme på vegne af Agria i november 2023. 442 danske hundeejere og 412 katteejere bidrog med svar.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet