ForsideHobroWorkshop trak 50 historiske fægtere til Hobro

Workshop trak 50 historiske fægtere til Hobro

- Annonce -

Workshop trak 50 historiske fægtere til Hobro

Den lokale forening HEMA Hobro afholdt i weekenden den 17. – 19. marts 2023 en stor workshop i Rosendal Idrætsforum. Deltagerne overnattede på Rosendalskolen og kæmpede, øvede og trænede fra fredag til søndag i Rosendal Idrætsforum.

HEMA Hobro blev dannet i 2020 og tæller i dag 9 medlemmer. Selvom der altså er tale om en lille forening, var deres workshop i weekenden af stor klasse, højt niveau og havde deltagere fra hele Danmark, europæiske lande og USA. 

– Det er blevet kæmpestort. Vi er en lille forening med få frivillige, der har fået stablet en kæmpe workshop på benene og workshoppen har tiltrukket deltagere fra nær og fjern, fortæller formand for HEMA Hobro Nicolej Flohr til Mariagerfjordposten.dk og fortsætter:

– Øvelserne på workshoppen er for fægtere, kampdommere, linjedommere og bordet hvor der styres point og tid.

HEMA = Historical European Martial Arts er en sport under Dansk Fægte-forbund, hvor medlemmer dyrker historisk fægtning som sport. Det mest udbredte våben i danske HEMA-fægteklubber er langsværd, hvilket også var det våben, som var omdrejningspunktet på workshoppen i Hobro.

HEMA Hobro træner hver mandag aften på Rosendal Skole og der er plads til flere, der kunne tænke sig at være med til sporten, der tager udgangspunkt i gamle kamp-manualer fra 1500-tallet. 

Et lille filmklip fra workshoppen hos HEMA Hobro den 17. – 19. marts 2023:

LÆS OGSÅ: Ford Fiesta stoppet af patrulje

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet