22. december i Hobro – Samling ved Fyrkat
Snefnuggene dalede tungt over ringborgen, som lå mørk og majestætisk under vinterhimlen. Vinden havde taget til og kulden var skarp som stål. Jeppe og Jens stod med hjelmen i hænderne, stadig stive af adrenalinen fra jagten ved havnen. Tommy 2-takt havde parkeret sin fede Audi på grus-parkeringen, hvor der plejede at holde autocampere, men hvor Søren Jordfræsers kæmpe traktor nu fyldte mere end halvdelen. Søren stod ved siden af sin traktor som var han en urokkelig vagtpost.
Inde i det gamle Langhus var et gammelt egetræsbord blevet slæbt ind. I det ene hjørne af langhuset stod Skriver-Klaus med sin lille blok og en kuglepen, klar til at notere og formidle via Mariagerfjordposten. Rundt omkring i loftet, havde Johnny Jordskok hængt små vellignende runer op. De var udformet i noget gammel malertape på ståltråd, og belagt med tørrede ramsløg og peberkorn. I siderne på huset, var der lagt de lange stave, som tidligere var blevet brugt i forbindelse med udstillingen om Midgårdsormen. Flettet ind i stavene, havde Jordskok og hans disciple, anbragt mere end 200 juleroser og havde kombineret det med skiftevis grønne amaryllis og hvid krokus.
Jeppe stod og kiggede på ”kunstværket” – ”Altså, er det fucking Plantorama, vi er landet i? Eller har Fyrkat Blomster fået en Shop-in-Shop herude?” ”Hold nu kæft, Jeppe, og tag dig sammen” sagde Jens irriteret. Han var både bange og spændt på, hvad fanden der skulle ske nu. Han rystede af kulde, men inde midt i rummet var der tændt et bål og duften af røg og varme flammer, føltes trygt. På bordet lå Vølve-staven fra Kaffebørsens kælder, og glimtede i skæret fra bålet og de fakler, som Lonnie Kristal havde sørget for at få tændt. Hun stod igen med telefonen i hånden, klar til at koordinere, hvis noget gik galt.
Efterhånden som drengene fik møvet sig frem, så de at Torben Snade sirligt anrettede de øvrigt ting, som var kommet frem i de seneste par uger. Lissie-Lagkage og Bryg-Bitten havde hjulpet til med hver deres bidrag og nu blev hver del forsigtigt bragt frem til kommunedirektøren. Med hjælp og kyndig anvisning fra bl.a. Jens Vingefang og Lonnie Kristal fik hver del ’sin plads’ på bordet.
- Stenen fra Fyrkat, dækket af rimfrost, med den første rune.
- Kortet fra Stefano, gulnet og slidt, med den anden rune.
- Kapslen fra Blåtands Bryg, lille men med den tredje rune.
- Sølvfadet fra Lissie Lagkage, med den fjerde rune skjult i inskriptionen.
- Golfbolden, sprækket og glødende med den femte rune.
- Hjelmen, tung og majestætisk, med den sjette rune.
Emma Node var blevet samlet op af Søren Jordfræser, som lige måtte lægge øre til en ny vinylplade, som Emma havde sat på afspilleren, men nu var hun endelig ankommet og trådte frem med den gamle bog, som hun havde vogtet som en skat. Hun slog den op og inden hun begyndte at læse op fra bogen, sagde hun med sin lille skrøbelige stemme; ”I vil nu høre en profeti fra min mund, på en måde og med en kraft, som I ikke har hørt før” og så kom der ellers en kraftfuld stemmeføring, som havde man skruet sin forstærker op på maks. Emmas stemme rungede pludselig, som var det en orkan, der piskede hen over fjorden:
“Når sneen falder tungest, og runerne samles, vil kun broderskab sejre. Den sande konge skal krones – men ikke med guld.”
Der blev pludselig helt stille. Claus Glenteglad og Carsten Brandy, begge i mørke frakker, stod med blikket fast rettet mod staven. Jens Vingefang, havde armene over kors og skuttede til nogle af de andre medlemmer af Lauget. Jeppe kendte en del af dem fra bybilledet og lagde mærke til Hammer-Bamsen og Ricco-DJ, og selv Jønke fra Kroen var med – Det virkede helt vildt og næsten uforståeligt – som at være med i en film. Så pegede Snade på genstandene én for én. “Se nu,” sagde han lavt. “Hver rune er blevet et bogstav. F-Y-R-K-A-T. Når de står samlet, åbner de vejen til balancen.”
Jeppe mærkede kulden krybe op ad ryggen. “Så vi har alt, hvad vi skal bruge?” spurgte han.
Snade rystede på hovedet og trak en lille kasse frem fra sin frakke. Han åbnede den langsomt, og inde i kassen lå en nøgle – formet som en hammer, mørk og tung, med små indgraverede runer langs skaftet.
“Den sidste brik,” sagde Snade. “Thors Hammer. Uden den kan ritualet ikke fuldføres.”
Johnny Jordskok trådte frem med et skævt smil. “Den kom fra mit atelier,” sagde han stolt. “Jeg vidste, den var vigtig.”
Snade lagde hammeren midt på bordet, og et svagt glødende skær løb langs runerne, som om de vågnede. “Nu,” sagde han. “Vi har alt. Ritualet skal forsegle balancen.”
”VENT!!” fløj det ud af munden på Jeppe. Han kunne mærke at noget var galt og det lugtede pludseligt af gammelt vådt tøj, som har ligget i et skab alt for længe. Jeppe vendte sig. En skygge gled frem, fedladen, og med de der syge øjne, der kunne mærkes helt ned i maven.
Snogen.
Snogen forsvandt lige så hurtigt, som han var kommet til syne. Men i det han gled ud af mørket, kunne de alle høre hans stemme, som var lav og lidt mumlende;
“Det er ikke jeres at beskytte. Det er mit.”
LÆS NÆSTE AFSNIT: 23. december i Hobro – Skygger over Fyrkat
Har du ikke fulgt julekalenderen siden 1. december på Mariagerfjordposten.dk, kan du starte helt forfra på historien lige her: 1. december – Sne over Store Torv
