ForsideHobroSkal etageboligbebyggelse i 15 etager ved Jernbanegade sendes i 8 ugers høring?

Skal etageboligbebyggelse i 15 etager ved Jernbanegade sendes i 8 ugers høring?

- Annonce -

Forslag til lokalplan196/2023 for etageboligbebyggelse på Jernbanegade i Hobro?

Byrådet i Mariagerfjord Kommune holder møde den 21. september 2023, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Forslag til lokalplan196/2023 for etageboligbebyggelse på Jernbanegade i Hobro.

En projektudvikler har søgt om at opføre en etageboligbebyggelse i 15 etager ved Jernbanegade og Skivevej i Hobro. Der har tidligere været gennemført en fordebat, hvorefter Udvalget for Teknik og Miljø besluttede, at der skulle udarbejdes et lokalplanforslag og et forslag til kommuneplantillæg, for at ansøger kan realisere sit projekt.

Der er nu udarbejdet et lokalplanforslag med tilhørende miljøvurdering af planforslaget.
Byrådets skal tage stilling til, om planforslaget med den tilhørende miljørapport skal sendes i offentlig høring i otte uger.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima og Miljø indstiller til Byrådet:

1. At forslag til Lokalplan 196/2023 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i otte uger.


Beslutning fra Udvalget for Teknik og Miljø, 11. september 2023, pkt. 139:

Jørgen Hammer Sørensen (O) anmodede om at få vurderet sin habilitet i sagen.

Udvalget vurderede at Jørgen Hammer Sørensen var inhabil.

Indstilles godkendt.

Jørgen Hammer Sørensen (O) deltog ikke i punktets behandling.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 14. september 2023, pkt. 251:
Indstilles godkendt.
Malene Ingwersen (Ø) kunne ikke tiltræde indstillingen.

Sagsfremstilling

Baggrund

En projektudvikler har indsendt en ansøgning om at opføre en etageboligbebyggelse i 15 etager på Jernbanegade 15A i Hobro. Bebyggelsen skal erstatte den eksisterende bebyggelse på fire etager, som i daglig tale benævnes “Klochhuset”. Bygningen fremstår forfalden, og der har igennem de seneste år været offentlig og politisk fokus på bygningens skæmmende udseende, og der har været udtrykt ønske om nedrivning af bygningen.

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede ved møder 31. januar 2023 og 11. april 2023 på baggrund af en gennemført fordebat, at der skulle udarbejdes et lokalplanforslag og et forslag til kommuneplantillæg, som muliggør opførelse af etageboliger på Jernbanegade 15A i Hobro.

Bebyggelse

I lokalplanforslaget gives der mulighed for opførelse af bebyggelse i op til 15 etager med en højde på 48 meter. Da planområdet endnu ikke er nivelleret og bygherre har en usikker kote på cirka 1,0 m/DVR90 at forholde sig til, gives der i lokalplanen mulighed for at opføre bebyggelsen i op til kote 50 m/DVR90 hvad angår “tårnet”.

Bebyggelsen består overordnet af to dele, “plinten” og “tårnet. Plinten er en aflang bebyggelse i 4 etager, og ovenpå plinten står tårnet i yderligere 11 etager. Tårnet er desuden delt op i mindre “blokke”, som er adskilt ved 5. og 10 etage, hvor facaderne overvejende skal udføres i glas

Den nordvendte facade på den øverste etage skal rykkes mindst 2 meter ind i forhold den øvrige facade og den vestvendte facade skal rykkes mindst 0,6 meter ind fra den øvrige facade. Samtidig gives der i lokalplanen mulighed for, at den sydvendte facade på de øverste fem etager kan fremrykkes højst 2,2 meter ud fra bebyggelsens øvrige facade. Den fremskudte facade kan udføres med en bredde på højst 9,2 meter (byggefeltet har en bredde på 13,5 meter). Dette greb kan ses i lokalplanforslagets illustrationer 6, 9 og 10.

I lokalplanen fastlægges, at bebyggelsen primært skal udføres i teglsten. Facaden på de fire nederste etager skal som en samlet flade fremstå i brune eller gule farvenuancer, hvor der for de enkelte mursten skal være et vist farvespil, så de ikke fremstår ensfarvede. Farvespillet kan gives af andre farver end gul og brun. De øvrige etager skal udføres i samme farve som de fire nederste etager men i en lysere nuance for at dæmpe bygningens synlighed. Også her skal der for de enkelte mursten være et vist farvespil, så de ikke fremstår ensfarvede. Farvespillet kan gives af andre farver end gul og brun. Undtaget herfra er den øverste etage, som kan udføres i andre materialer end teglsten.

Udendørs opholdsarealer

De fælles udendørs opholdsarealer vil bestå af en terrasse langs bygningens facade mod vest og mod syd. Dette opholdsareal kan etableres på terræn eller som en hævet terrasse med gulvniveau, som svarer til gulvniveauet i stueplan. Der kan etableres pergola på terrassen og denne kan overdækkes. På den lave del af bebyggelsen kan der desuden etableres en tagterrasse.

Mod Jernbanegade skal der etableres et fællesareal med en mere offentlig karakter til brug for de forbipasserende, hvis de har brug for et hvil. Dette areal kan samtidig anvendes til etablering af molokker. Endelig skal der gøres plads til, at den sti, som går fra botilbuddet på Skivevej til Jernbanegade, fortsat skal sikre adgang for gående til Jernbanegade.

Til hver bolig må der opføres altaner og/eller indeliggende altaner/tagterrasser. Dette gælder dog ikke for facaden mod øst, hvor der kun må etableres indeliggende altaner på de fire nederste etager.

Særlige forhold

I det skitseprojekt, som fordebatten tog udgangspunkt i, var det kun de øverste tre etager, som var vist med en fremskudt facade. Dette kunne ikke ses i det materiale, som blev vist på borgermødet, men det ses på enkelte af visualiseringerne i det materiale, som projektudvikler har sendt til kommunen. Det er fagenhedens vurdering, at denne ændring ikke påvirker bebyggelsens arkitektoniske udtryk væsentligt i forhold til skitseprojeket.

Miljøvurdering

Fagenheden har vurderet, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af obligatorisk miljøvurdering og har afgrænset miljørapporten til at omfatte følgende emner:

  • Landskab, herunder visuel påvirkning
  • Befolkning og menneskers sundhed
    • Støj
    • Skygge
    • Vind
    • Luft og lugt
  • Kulturarv

Som resultat af miljørapporten skal der etableres afværgeforanstaltninger i forhold til støj og vind. For at mindske støj fra Jernbanegade og Skivevej skal der opsættes støjværn på nogle af bebyggelsens altaner.

Miljørapporten offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget.

Anbefaling af høringsperiode

Fagenheden anbefaler en høringsperioden på otte uger. Forslaget vil dermed følge høringsperioden for forslaget til det tilhørende forslag til Kommuneplantillæg nr. 79, der i henhold til Planloven skal være i offentlig høring otte uger.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Hændelse ved Fortunaparken

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler