Første skridt på vejen mod en alkoholfri festkultur for unge – 100 unge samlet til fest i Hadsund Hallerne
Fredag aften var omkring 100 unge samlet til fest i Hadsund Hallerne. Festen er et helt nyt koncept, hvor unge mødes uden indtagelse af alkohol.
Hadsund Hallen er fyldt af UV-armbånd, musikken pumper ud af højtalerne og der er unge mennesker på dansegulvet. Den første udgave af Ungefesten er skudt i gang. Der bliver konkurreret om alt fra den bedste tid på rodeotyren, til hvem der har det hårdeste slag på boksemaskine. I baren bliver der serveret kolde alkoholfrie drinks, som kan nydes i de talrige lounge områder. Fra scenen glimter det flerfarvede diskolys, og Dj’en sørger for at spille største “BANGERS”. Ved “Selfiecam’et” kan man få foreviget sin aften, og Ungdomsrådet sørger for hyggesnak samt “flip-cup competition”.
På dansegulvet bliver der også konkurreret i blandt andet limbo og stoledans, hvor der kæmpet og ikke mindst grint. Humøret er helt i top, og de unge beviser, at alkohol på ingen måde er en nødvendighed for en god fest. Ungefesten er en fest skabt af de unge for de unge, og dermed har en gruppe unge spillet en central rolle for rammesætningen af Ungefesten.
En af de unge er Ungeambassadøren Esther, og hun er utrolig tilfreds med det endelige produkt, “Det er utrolig fedt, at vi kan mødes og feste sammen uden alkohol. Jeg synes vi har fået lavet en god fest med mange sjove indslag. Derudover er det fedt, at vi har formået at skabe en fest med et mega sejt professionelt setup.”, fortæller Esther som går i 8. klasse på Hadsund Skole.
Ungefesten er et nyt koncept, som er skabt for at bidrage til en positiv fest kultur uden alkohol og nikotinprodukter. Ud over de involverede unge er festen et samarbejde på tværs mellem Hadsund Hallerne, SSP-Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Ungdomsskole. Fælles for alle parterne er at de utrolig tilfredse med festen.
“Vi er utrolig glade for det stærke arbejde på tværs. Vores evne til at skabe et samarbejde mellem kommunale og private aktører er med til at muliggøre et event som dette. Derudover er det fantastisk, at vi kan samle unge fra hele Mariagerfjord Kommune til en festlig aften som denne.” Fortæller ungdomsskoleinspektør i Mariagerfjord Ungdomsskole Lars Otte Kofoed. I Hadsund Hallerne er man også glade for, at man kan indgå som en værdifuld samarbejdspartner. “Vi er glade for, at vi kan indgå i et koncept, hvor vi er med til at skabe et festmiljø for unge, hvor alkohol ikke er inviteret.” Fortæller udviklingsmedarbejder i Hadsund Hallerne Emil Faramarzi.
Til festen er alle unge fra 8. klasse til og med 17-årige inviteret, og selvom nogle unge i denne målgruppe har stiftet bekendtskab til alkohol, er det ikke noget som har påvirket Ungefesten. Alt er forgået i den bedste orden, og de professionelle dørmænd har haft en rolig aften uden konflikter.
“Vi har nogle sindssygt seje unge i Mariagerfjord Kommune. Det er fantastisk at se hvordan de hygger sig sammen, og har en mega fed aften.” Fortæller Heidi fra SSP-Mariagerfjord Kommune. Overordnet har første oplevelse med Ungefesten været god, og det skyldes ikke mindst de mange samarbejdspartnerne. “Udover de aktører der deltog til festen, så skylder vi en stor tak til det lokale erhvervsliv i Hadsund uden dem havde et koncept i denne størrelse ikke været muligt. Vi har nu taget de første skridt mod en ny festkultur, og vi står tilbage med et positivt indtryk.” afslutter Lars Otte Koefoed.