Gourmet Golfskole for kommende golfspillere
Hobro Golfklub gentager deres succes med at udbyde et unikt golfprodukt, til folk der gerne vil lære at spille Golf, og samtidig have et lækkert ophold med masser af selvforkælelse.
D 8-10 maj afholder klubben golfskolen med fokus på at lære golf spillets regler og de grundlæggende slag man skal kunne for at kunne begå sig på en golfbane.
Dette foregår med undervisning fra klubbens pro Rasmus Lange, der har mange års erfaring i at lære folk at spille golf. Når dagens lektioner er gennemført, står den på ophold og forkælelse på Hotel Amerika i Hobro.
Her vil deltagerne få en madoplevelse om aftenen og blive forkælet med lækker morgenmad. Se mere om dette unikke tilbud på www.hobrogolf.dk