ForsideHobroLegelandet Miniby fylder 1 år – det skal fejres med en hel...

Legelandet Miniby fylder 1 år – det skal fejres med en hel weekend for hele familien

- Annonce -

Legelandet Miniby fylder 1 år – det skal fejres med en hel weekend for hele familien

Det er allerede et år siden, at Legelandet Miniby slog dørene op for første gang. Nu kan Miniby fejre sin 1-års fødselsdag, og det bliver markeret med en hel fødselsdagsweekend fra den 25. til 27. september.

I anledning af fødselsdagen sættes prisen ned, så en dagsbillet i hele weekenden kun koster 25 kroner pr. barn. Voksne har gratis adgang.

Lørdag den 26. september kl. 14.00 bliver der skruet ekstra op for fødselsdagshyggen, når Miniby inviterer på kagemand og saftevand. De voksne kan samtidig nyde en kop kaffe, mens børnene leger.

“Det er svært at forstå, at der allerede er gået et helt år. Vi er utrolig glade for den opbakning, vi har mødt, siden vi åbnede dørene, og vi glæder os til at fejre fødselsdagen sammen med alle der har lyst til at ligge vejen forbi,” fortæller Miriam Pultz / Projektleder på Legelandet Miniby.

Siden åbningen har Legelandet Miniby været et sted, hvor børn kan lege, udforske og bruge fantasien, mens familien kan have en hyggelig dag sammen.

Fødselsdagsweekenden bliver derfor ikke kun en markering af Miniby’s første år, men også en tak til alle de familier, der har lagt vejen forbi gennem det første år.

Fødselsdagsweekend i Legelandet Miniby

  • 25.–27. september
  • Dagsbillet: 25 kr. pr. barn
  • Voksne: Gratis adgang
  • Lørdag kl. 14.00: Kagemand og saftevand
  • Kaffen er klar til de voksne

Alle er velkomne til at kigge forbi og være med til at fejre Miniby’s første fødselsdag.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Runner i Filmteatret Hobro

- Annonce -

Seneste artikler