ForsideMariagerfjordTo mænd idømt fængsel for bedragerier mod ældre borgere i det meste...

To mænd idømt fængsel for bedragerier mod ældre borgere i det meste af Jylland

- Annonce -

To mænd idømt fængsel for bedragerier mod ældre borgere i det meste af Jylland

Ved Retten i Aarhus er to mænd på 22 og 23 år blevet idømt fængsel for omkring 160 forskellige forhold af bedrageri og databedrageri af særlig grov karakter, herunder også flere forsøg på bedrageri. Den 22-årige mand blev idømt et års fængsel, mens den 23-årige mand fik et år og otte måneders fængsel.

På baggrund af en omfattende efterforskning i Østjyllands Politis afdeling for Økonomisk Kriminalitet, var to mænd onsdag indkaldt til et retsmøde ved Retten i Aarhus, hvor de var sigtet for samlet set at have begået omkring 160 strafbare forhold af bedrageri og databedrageri samt forsøg på bedrageri.

Ifølge sigtelserne mod de to mænd, havde de over en længere periode fra efteråret sidste år og frem til deres respektive anholdelser i august og september i år sammen med flere andre medgerningsmænd ringet rundt til ældre borgere og udgivet sig for at være fra en bank, hvorefter de afhentede blandt andet betalingskort hos de ældre borgere.

På den måde lykkedes det efterfølgende gerningsmændene at hæve flere hundredetusinde kroner i hæveautomater på de ældre borgeres konti.

Sagen blev ført som en tilståelsesag, da de to mænd på forhånd havde erkendt de forhold, de var sigtet for.

Foruden betalingskort er flere af de ældre borgere også blevet svindlet af de to mænd til at udlevere koder og kontanter samt værdigenstande i form af smykker.

Der er tale om borgere bosiddende rundt omkring i det meste af Jylland og flere forhold er begået i Nordjylland.

Havde forskellige roller i bedrageri-sagerne
De to mænd havde ifølge politiets oplysninger forskellige roller i den gruppe af personer, der stod bag de mange bedragerier og bedrageriforsøg. Den ene af dem havde en form for mellemlederrolle, mens den anden agerede chauffør for de personer, der som såkaldte falske bankbude afhentede betalingskortene hos borgerne og foretog hævninger fra deres konti.

”Politiet har gjort et stort stykke arbejde med at få efterforsket de mange anmeldte forhold om økonomisk kriminalitet, og derfor glæder jeg mig også over, at de to unge mænd nu begge er blevet idømt fængselsstraffe for deres mange bedragerier,” siger specialanklager Tanja Mikkelsen fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Hun tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at falske bankbude helt generelt går målrettet efter ældre borgere, da de generelt har en høj tillid til myndighederne i Danmark – og derfor er der også tale om nogle meget grove forbrydelser, hvor en lang række borgeres tillid er blevet brudt, når de falske bankbude har udsat dem for svindel. Jeg håber, at de to mænd – og andre, der overvejer at begå lignende kriminalitet – nu også med dagens dom har indset, at det på ingen måder kan svare sig at begå sig i samfundet som falsk bankbud, da det er noget, som både politi og anklagemyndighed ser på med stor alvor,” siger Tanja Mikkelsen.

Har siddet varetægtsfængslet og skal forblive varetægtsfængslet efter dom
Den 22-årige mand blev anholdt den 12. september 2025, mens den 23-årige blev anholdt allerede den 6. august 2025. De har siddet varetægtsfængslet siden deres respektive anholdelser og skal forblive varetægtsfængslet efter dagens dom frem mod, at deres endelige afsoning kan påbegyndes.

Den 23-årige mand er bosiddende i Sabro, mens den 22-årige er uden fast bopæl i Danmark. De er begge danske statsborgere.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi vil nu overveje, om sagen skal ankes til landsretten, da Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, at de to mænd blev idømt længerevarende fængselsstraffe, end hvad Retten i Aarhus kom frem til.

Politibetjent fra Online Patruljen overvåger sociale medier og beskytter børn mod trusler online

POLITI UPDATE: Politiets nye kommunikationskanal går i luften 15. januar

POLITI UPDATE: Politiets nye kommunikationskanal går i luften 15. januar I politiet tager vi ikke kun hul på et nyt år, men også en ny...
Politibil Mariagerfjordposten.dk

Mistænkelig aktivitet ved el-firmaer i Terndrup og Valsgaard

Mistænkelig aktivitet ved el-firmaer i Terndrup og Valsgaard Himmerlands Politi har modtaget to anmeldelser om indbrud i el-firmaer i henholdsvis Terndrup og Valsgaard. Politikommissær Ann-Britt Miller...
Udråbstegn

Advarsel om isslag og ekstremt glatte veje i vores område

Advarsel om isslag og ekstremt glatte veje i vores område Bilister og andre trafikanter bør udvise ekstra stor forsigtighed i morgentimerne og det kommende døgn....
Udstyr i bilen om vinteren – tæppe, skovl og varmt tøj kan være afgørende ved snefald

Nordjyllands Politi: Vær varsom – risiko for snefygning og isslag

Nordjyllands Politi: Vær varsom – risiko for snefygning og isslag Vejret finder fortsat måder at teste trafikanterne på. Nordjyllands Politi opfordrer både gående og kørende...
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler