ForsideHobroEn kendt kollega vender hjem

En kendt kollega vender hjem

- Annonce -

Jesper Mikkelsen tiltrådt som erhvervskundechef i Sparekassen Danmark

Han er kendt i mere end én forstand – Jesper Mikkelsen, der netop er tiltrådt som erhvervskundechef i Sparekassen Danmarks afdeling Erhverv Mariagerfjord.

Dels er Jesper et kendt ansigt i hele byen og kommunen, blandt andet som byrådsmedlem, udvalgsformand og formand for Bies Bryghus. Dels er han kendt af en hel masse af sine kommende nye kolleger, idet han har arbejdet sammen med mange af dem tidligere i sin karriere.

”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes os at tiltrække Jesper, der jo er en lokal mand med et enormt netværk”, siger Brian Kristiansen, der er erhvervsdirektør i sparekassens Region Mariagerfjord.

På et solidt grundlag

Og hvorfor har Jesper så valgt at skifte?

”Sparekassen Danmark er en spændende virksomhed, der står på et solidt, økonomisk grundlag og har muskler til vækst – det glæder jeg mig til at være en del af,” forklarer Jesper Mikkelsen, der understreger, at hans store ønske fortsat er at arbejde i Hobro og Mariagerfjord Kommune, hvor han kender ’gud og hver mand’.

”Desuden er jeg tiltalt af sparekassemodellen, hvor næsten halvdelen af garantkapitalen er ejet af en række velgørende fonde, som bruger den rente, de får af garantkapitalen, til at støtte almennyttige projekter i lokalområdet”, siger Jesper Mikkelsen.

42-årige Jesper Mikkelsen er oprindeligt uddannet i Østjydsk Bank, hvorfra han for eksempel kender (regionsdirektør slettet) erhvervsdirektør Brian Kristiansen.

Senere kom han til Sparekassen Hobro og blev afdelingsdirektør i Mariager afdeling. Den forlod han i 2008 for at blive souschef i Østjydsk Bank i Hobro. I mellemtiden er Sparekassen Hobro i 2014 fusioneret med Sparekassen Himmerland til Jutlander Bank, som i 2021 fusionerede med Sparekassen Vendsyssel til Sparekassen Danmark.

Så en række af hans ”nye” kolleger i Hobro er faktisk gamle kolleger.

Nye kolleger er gamle kolleger

Desuden har han tidligere også været kollega med en række af sine ”nye” kolleger, der arbejder i Sparekassen Vendsyssel-siden af Sparekassen Danmark. I 2018 overtog Sparekassen Vendsyssel nemlig Østjydsk Bank.

De seneste to og et halvt år har han dog været uden for familien, idet han nu flytter til Sparekassen Danmark fra en stilling som afdelingsdirektør i Andelskassen i Hobro.

Båd og veteran-VW

Privat bor Jesper i Hobro med sin kone, Betina, og parrets to sønner på 10 og 13 år.

En gang om ugen sejler han kapsejlads i sin L-23 båd, og desuden går han og pudser på en 55 år gammel VW-campingbus.

Han blev valgt ind i byrådet i Mariagerfjord Kommune ved det seneste valg og blev formand for Udvalget for Klima og Landdistrikter, som blev oprettet 1. april 2022.

Siden 2016 har han beklædt formandsposten i Bies Bryghus.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet