Havearbejde afslører Danmarks største vikingesølvskat
18,5 kilo sølv er dukket op i Rebild i det, der er Danmarks største kendte sølvskat fra vikingetiden. Skatten er næsten tre gange større end, den hidtil største sølvskat fra vikingetiden i Danmark, den såkaldte Terslevskat på ca. 6,5 kilo.
Den nyfundne sølvskat blev nedlagt i et lerkar engang i 900-tallet og består af omkring 700 genstande og fragmenter. Den rummer foruden mange sølvbarrer også armbånd, 47 hele mønter og -fragmenter, en lille torshammer samt diverse ituklippede sølvgenstande.
Ny terrasse afslørede skatten
Fundet kom for dagen i forbindelse med anlæggelsen af en ny terrasse i en privat have i Rebild.
”Det skulle bare have været et par timers hårdt havearbejde med at fjerne genstridigt græs, sten og grus ifm. en ny fliseterrasse, men det blev mit livs største overraskelse,” fortæller finderen af sølvskatten, der ønsker at være anonym.
”Efter en halv times gravning ramte min greb noget, der sagde en mærkelig lyd. Først troede jeg, det var gammelt jern eller hegnstråd samt nogle potteskår, men da jeg begyndte at grave med hænderne, kunne jeg pludselig fiske den ene metalgenstand efter den anden op af jorden. Efter kort tids forsigtigt arbejde gik det op for mig, at det var smykker, mønter og sølvbarrer.”
Omkring 320 genstande med en samlet vægt på 6,4 kilo lå stadig i det oprindelige lerkar, mens resten blev fundet i jorden omkring fundstedet.
Hos kulturarvschef og arkæolog ved Nordjyske Museer, Torben Sarauw, er der stor begejstring over det spektakulære og helt enestående fund.
“Det her er et fund af stor betydning for vores forståelse af vikingetiden i Danmark. Ikke bare på grund af størrelsen, men også fordi skatten så tydeligt viser, hvordan sølv fungerede som rigdom og betalingsmiddel i vikingetiden. Det er som at finde et pengeskab fra vikingetiden,” siger Torben Sarauw.
Skatten rummer også et gådefuldt spor: På en af sølvbarrerne er der indridset runer. Indskriften kan muligvis læses som “hutu”, og det kan tolkes som et navn, et ejermærke eller en anden form for betydningsfuld markering.
Sølv efter vægt
Det nye skattefund fra Rebild er ifølge Torben Sarauw særligt interessant, da det er domineret af barrer, smykker og sølvklip, mens mønter kun udgør en meget lille del af den samlede vægt. Det giver dermed et sjældent indblik i, hvordan rigdom kunne opbevares, organiseres og gemmes i vikingetidens Danmark.
“Når vi analyserer sølvgenstandenes vægt, afslører skatten informationer om vikingetidens økonomiske praksis. Skatten består nemlig ikke kun af flotte genstande. De fleste indgår efter vægt i et struktureret værdisystem,” siger han.
Sølvbarrer, smykker og brudsølv blev brugt som betalingsmiddel og værdilager, hvor det afgørende var sølvets vægt. Det blev derfor ofte klippet i mindre stykker, delt eller smeltet om. De usædvanligt mange sølvbarrer i skatten samler sig omkring bestemte vægtgrupper, og det samme gælder dele af armbåndene og brudsølvet. Det tyder på, at sølvet ikke bare er tilfældigt sammenbragt, men organiseret som en betydelig beholdning af værdier.
Kommer langvejs fra
Skatten indeholder både arabiske og angelsaksiske mønter, og det vidner ifølge Torben Sarauw om, hvor tæt forbundet Danmark var med store dele af Europa og områder langt mod øst i vikingetiden.
“Det er netop det fascinerende ved fundet. Sølvet lå gemt i Rebild, men det peger ud mod en langt større verden. Mønterne afslører, at der har været forbindelser til den islamiske verden i øst og England mod vest, samt om en vikingetid, hvor mennesker, varer og værdier bevægede sig over enorme afstande,” siger han.
Mønterne er også afgørende for dateringen. Fundet rummer to angelsaksiske sølvpennies præget under kong Edward den Ældre, der regerede 899-924. De giver et vigtigt dateringspunkt, fordi skatten tidligst kan være nedlagt, efter at disse mønter var kommet i omløb.
De arabiske sølvmønter, de såkaldte dirhemer, bærer forskellige inskriptioner, som ofte kan knyttes til bestemte prægesteder og år. De optræder især i sølvskatte fra 900-tallet. Ofte er de klippet i mindre stykker, hvilket også er tilfældet i denne skat. Dirhemerne kunne bruges som betalingsmiddel, og deres værdi var i høj grad knyttet til sølvets vægt og lødighed.
Flere store vikingeskatte er fundet i samme område
Det nye fund står ikke alene. I samme nærområde blev der i 1971 fundet en anden stor sølvskat, den såkaldte Rebildskat, der også stammer fra 900-tallet. Den består af sølvbarrer, ituhuggede smykker og mindre sølvstykker. I alt ca. fire kilo sølv, der ved nedlæggelsen var svøbt i et skind.
Sammen viser de to fund, at egnen omkring Rebild rummer et usædvanligt stærkt vidnesbyrd om vikingetidens sølvøkonomi og vidtstrakte handelsforbindelser.
Roldskatten, der blev fundet for kun to måneder siden, er også relevant i denne sammenhæng. Den består af seks intakte guldarmringe fra vikingetiden med en samlet vægt på 762,5 gram. Hvor sølvskattene fra Rebild især afspejler sølv som betalingsmetal efter vægt, peger Roldskatten med sit massive guld på elite, status og magt.
“Vi står med et område, der igen og igen leverer spektakulære fund fra vikingetiden. Den nye sølvskat viser, at Rebildområdet ikke var en perifer egn, men en del af de store økonomiske og kulturelle forbindelser, der bandt Skandinavien sammen med områderne omkring Østersøen og den islamiske verden i øst samt med Nordsøområdet, England og det vestlige Europa mod vest,”
” siger Torben Sarauw.
Fundstedet for den nye skat ligger i et moderne bebygget område, og derfor er det ikke muligt at gennemføre en større arkæologisk undersøgelse ved fundstedet. Skatten kan have været nedlagt i nærheden af en vikingebebyggelse, ved et af datidens færdselsstrøg eller på et mere afsides og hemmeligt sted, men uden større undersøgelser må den præcise sammenhæng stå åben.
Håber skatten kan udstilles på Fyrkat
Sølvskatten er danefæ og indsendes nu til danefæbedømmelse på Nationalmuseet.
Nordjyske Museer arbejder samtidig på, at skatten på længere sigt kan udstilles permanent på Vikingemuseet Fyrkat sammen med de seks guldarmringe fra Roldskatten. Her vil det indgå naturligt i fortællingen om Harald Blåtands samling af det danske rige i 900-tallet, vikingetiden og Nordjyllands centrale rolle heri.
”Når der er tale om unikke og meget værdifulde genstande som disse, stilles der typisk høje krav til blandt andet sikring, overvågning, alarmer, montre og den generelle håndtering af genstandene,” forklarer Torben Sarauw.
Når et fund er erklæret danefæ, tilhører det staten, og det er derfor Nationalmuseet, der fastsætter de sikkerhedsmæssige krav i forbindelse med en eventuel udstilling.
”Før vi ved, om vi kan udstille fundene på Fyrkat, skal det derfor afklares, hvilke nødvendige krav der er, og om de kan opfyldes,” slutter Torben Sarauw.
